Tommy Kenter vandt Hædersprisen ved Årets Reumert som blev uddelt tidligere på ugen.

Fortjent, mener Jakob Steen Olsen, der er teaterredaktør på Berlingske og dækkede prisuddelingen. Men den lander også på et tørt sted, for han er - som mange andre i branchen - på røven i øjeblikket.

Hør mere om den sag i ugens udgave af 'Det, vi taler om'.

Panelet sladrer også om Kristian Thulesen Dahl, der bliver portrætteret i en ny bog, 'Kong Kristian', og diskuterer, hvem der mon skal overtage hans formandspost i Dansk Folkeparti, når han giver faklen videre.

Og så diskuterer vi Mette Frederiksens rolle og håndtering af sagen om Jeppe Kofod, som i 2008 havde sex med en 15-årig pige.

Kan man godt være fortaler for #metoo-bevægelsen og samtidig forsøge at lægge låg på kritikken af sin partifælle Jeppe Kofod?