Den kulørte time

Pyrus er på den igen. December nærmer sig, og noget tyder på, at Jan Linnebjerg ikke helt har lagt nissen væk. Vi ringer til Jan og spørger, om det så er sidste, sidste gang nu?

I panelet sidder Morten Crone Sejersbøl, Per Kuskner og Nikolaj Vraa. Men vi ringer også til Jacob Heinel, der har seneste nyt om Britney Spears.

Popsangerinden er nemlig på vej med en ny biografi, hvor det lader til at især eksen Justin Timberlake står for skud.

Den kontante time

Vi vender weekendens store fødselsdag og prins Christians tale ikke mindst.

Vi har særligt besøg af Benjamin Hav, som stod for ballets overraskende indspark. Og han afslører en særlig fascination af især dronningen, som også involverer et særligt oliemaleri, som Anders Breinholt har taget som gidsel.

Vi vender også landsholdets seneste nedtur og Thomas Gravesen, der vel nok bedst kan karakteriseres som stærkt irriteret.

I panelet sidder også Morten Crone Sejersbøl, Jakob Steen Olsen og Per Kuskner.

Din vært er Ditte Okman.

Programmet er produceret af Sarah Bech.