Forretningsmand, charmør, liderlig, pralhals, fantast og alkoholiker. Erik Brandt døde i lørdags efter ivrigt at have taget for sig af alt, hvad livet havde at tilbyde.

Han påstod at have dyrket sex med mere end 5.000 kvinder, og hans ældste datter blev undfanget på et toilet, mens dronning Margrethe og prins Henrik sad ved spisebordet og ventede på hovedretten.

Livet var vildere end vildt. Men efter hans store kærlighed døde i 2011, blev alkoholforbruget større og kostede ham næsten forholdet til døtrene Emilie og Julie.

Erik Brandt var religiøs på sin egen måde, og ifølge ham selv sidder han nu og fortæller røverhistorier til Vorherre. Det er ikke dem allesammen, Herren vil bryde sig om at høre, gættede den gamle jetsetter.

Vi får besøg af modeskribent og -redaktør Lotte Tegner Freddie, der har kendt Erik Brandt i mange år. Forfatter bag biografien om Erik Brandt, Erik Bork. Og direktør i Impact TV, Thomas Heurlin, der bl.a. lavede serien 'Sidste omgang i Whiskeybæltet' om Erik Brandt og hans alkoholmisbrug.

Din vært er Ditte Okman.

Programmet er produceret af Sarah Bech.