Kaffeeksperten Frederik Schiøtz blindtester billige Nespresso-kompatible kaffekapsler i denne uges afsnit af 'Det bedste af det billige'.

Alle kapsler i testen går under betegnelsen 'Lungo' og ligger omkring middel i intensitet.

Ugens test består af fire kaffekapsler fra discountsupermarkederne Netto, Lidl, Aldi og Rema 1000, som alle ligger i prislejet 1,50 krone til 2 kroner pr. kapsel. Ud over de fire billige er der et dyrere alternativ, nemlig en original kapsel fra Nespresso til 3,90 kroner pr. stk.

Efter fem kopper kaffe stod det klart, at en billig kapsel faktisk kunne måle sig med en original Nespresso-kapsel og så endda til en pris, der var betydeligt under det halve.

»Den er balanceret, rund, mild og fyldig. Den er det, en kaffe skal være for de fleste,« udtaler Frederik Schiøtz om dagens testvinder.

Se, hvordan det gik til, i videoen i toppen af artiklen.

Frederik Schiøtz er barista og foredragsholder samt indehaver af True Intent Coffee.

Du kan se alle forrige afsnit af 'Det bedste af det billige' HER.