Termometeret banker derudad i disse dage. Derfor bringer 'Det bedste af det billige' igen i denne uge en test af billige is fra discountsupermarkederne.

Under kyndig behandling af kogemand Thomas Alcayaga er turen nu nået til den klassiske vaniljevaffelis med nødder og chokolade på toppen.

Testen består af fire billige vaffelis fra supermarkederne Rema 1000, Lidl, Netto og Fakta og ligger i prislejet mellem 2,50 og 4 kroner pr. styk. Blandt de billige er der én dyrere variant fra luksus-ismærket Hansens til 13 pr. styk. Alle is købes i pakker med fire til seks styk i supermarkedernes kølediske.



Thomas er ikke sur, han er skuffet. Manglen på fløde i nogle af isene var især et ømt punkt, men heldigvis fandt Thomas en vinder af 'Det bedste af det billige'.

»Den har bare de rigtige kvaliteter. Den har en sprød tyk vaffel, chokolade med karakter og nødder. Det er de små ting, der tæller her,« udtaler Thomas Alcayaga om vinderen.

Se, hvordan det gik til, i videoen i toppen af artiklen.

Thomas Alcayaga er madblogger og foodstylist samt indehaver af madbloggen Madet Mere.

Du kan se alle forrige afsnit af 'Det bedste af det billige' HER.