Der er nu kun få dage til det amerikanske valg, og i den forbindelse tester 'Det bedste af det billige' amerikansk rødvin.

Allieret med vinanmelder Tobias Liechti blindtester vi fem billige amerikanske rødvine fra de danske discountsupermarkeder. Iblandt de billige er der et dyrere eksemplar, som forhandles i Meny til hele 300 kroner.

»De amerikanske vine, man typisk ser herhjemme, kommer fra Californien. De røde vine er oftest lavet på druerne zinfandel, cabernet sauvignon eller merlot. Størstedelen af hvidvinene er lavet på druesorten chardonnay.«

Efterhånden som testen skrider frem, begynder Tobias Liechti at fornemme et gennemgående mønster blandt de billige vine.

»De er alle præget af en mellemkraftig, sød, rød frugt. De er lidt for søde og lidt for simple.«

Efter seks vine kan Tobias Liechti gøre status over de tre vine, der måtte deles om titlen 'Det bedste af det billige'.

Efter at have smagt de tre vindere igen vil Tobias gerne medgive, at én vin fortjener en kvart stjerne over de andre.

»Man kan ikke forvente meget, og til 40 kroner gør den det faktisk hæderligt,« udtaler Tobias Liechti.

Se, hvordan det gik til, i videoen i toppen af artiklen.

Tobias Liechti har anmeldt vine for bloggen Winefactory.dk i over 10 år.

Tak til vinbar- og butik VinVeto for lån af lokaler.

Du kan se alle forrige afsnit af 'Det bedste af det billige' HER.