Er det værd at betale tre gange så meget?

I denne uges 'Det bedste af det billige' er turen nået til de tyndskårede kartoffelchips med salt, som flere nok kender under tilnavnet franske kartofler.

»Der, hvor jeg kommer fra (Midtjylland, red.), hedder de franske kartofler, og der går de bedst sammen med sovsen til gammeldags oksesteg eller flæskesteg,« siger Thomas Alcayaga, før testen går i gang.

Ugens test består af fire billige poser chips, som ligger på en kilopris fra 25 til 30 kroner. Iblandt de billige er der det dyrere alternativ, nemlig den klassiske franske kartoffel fra Taffel til en kilopris på hele 97 kroner.

»Det bliver spændende at se, om de billige er lige så gode som den dyre, og om den dyre er for dyr.«

Efter fem smagspøver kan Thomas Alcayaga gøre status og kåre hele tre vindere af dagens test.

»Lad os sige det, som det er. De er et jævnt godt produkt hele vejen igennem.«

Se, hvordan det gik til, i videoen i toppen af artiklen.

Thomas Alcayaga er madblogger og foodstylist samt indehaver af madbloggen Madet Mere.

Du kan se alle forrige afsnit af 'Det bedste af det billige' HER.