Ølekspert Carsten Berthelsen kaster sig i denne uge ud i en blindsmagning af billige alkoholfri øl.

Man skal generelt tage alkoholfri øl med et gran salt, da det i Danmark er tilladt at kategorisere en øl som alkoholfri, så længe den ikke overstiger en alkoholprocent på 0,5.

Carsten Berthelsen har sine forbehold, før testen går i gang:

»Problemet med lav alkohol i øl er, at det tit bliver for fladt og minder lidt om grøntsagssuppe. Det kan simpelthen mangle humle- og maltkraft.«

Ugens test består af seks alkoholfri øl, som ligger på en pris fra omkring tre til seks kroner eksklusive pant. Med i testen er også en dyrere øl fra Nørrebro Bryghus, som forhandles i Meny til 13 kroner eksklusive pant. Alle øl er udvalgt af BT.

»Jeg er vanvittig skuffet, det kan ikke være meningen, det her,« lyder det fra Carsten Berthelsen, så snart testen er overstået.

Der var der et problem med de regulære alkoholfri øl. Seks øl i testen var nemlig pilsnertyper, hvilket ifølge Carsten Berthelsen er en uhyre svær stilart at producere med lav alkohol.

»Man kan meget bedre lave hvedeøl og det, man kalder IPA'er, med masser af malt- og humlekraft.«

Se, hvordan det gik til, i videoen i toppen af artiklen.

Carsten Berthelsen er international øldommer, foredragsholder og har skrevet 10 bøger om øl.

En særlig tak til Café Langebro for lån af lokaler.

Du kan se alle forrige afsnit af 'Det bedste af det billige' HER.