KLUMME: Jeg har den største sympati for mennesker, der ønsker at rejse til Vesten for at skabe sig et liv i fred og give deres børn og efterkommere bedre livsvilkår. 

Mine forældre tilhører selv denne målgruppe. De har haft alt andet end en fredelig opvækst og et fredeligt voksenliv i Irak, præget af krig, fattigdom og forfølgelse. 

Jeg vil altid være mine forældre taknemmelig for, at de tog beslutningen om at komme til Danmark.

Jeg har til gengæld intet til overs for dem, som kommer hertil og får alt, hvad de kunne drømme om, men derefter vælger at importere den kultur og de værdier, som var årsagen til, at de i første omgang forlod deres hjemland. 

Det er den samme kultur og ideologi, som har undertrykt dem og holdt dem fanget i et system, der fratog dem frihed og stabilitet.

Ikke nok med, at man har importeret det, man opdrager også sine børn efter de selvsamme værdier.

Man opdrager stadig sine børn til at føle loyalitet over for de lande og den kultur, man forlod.

Resultatet er, at efterkommere i dag bringer Mellemøstens konflikter ud i vores gader og stræder og skaber uro. 

Disse mennesker burde være taknemmelige for den chance, de har fået. De har fået det, som jeg er ret sikker på, at langt de fleste i de mellemøstlige lande ville give en arm og et ben for at opnå.

Sidste uge i København så vi en større pro-palæstinensisk demonstration, hvor der blev råbt pro-Hamas-slogans, og hvor terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023 blev omtalt som en festdag.

Man kunne spørge disse mennesker, om det er takken for, at Danmark har taget imod jer og givet jer et liv og en fremtid, som I aldrig ville have fået i jeres forældres hjemlande.

Det er det største tegn på manglende loyalitet, når de værdier og den kultur, man flygtede fra, er det, man forsøger at efterleve i Danmark. 

For hvis det var så godt, hvorfor flygtede man så i første omgang?

Jeg er samtidig sikker på, at hvis Danmark var styret efter de værdier og den kultur, disse mennesker stak af fra, ville de ikke være kommet hertil. 

Det er netop, fordi Danmark er så anderledes og så meget bedre, at de valgte landet. 

Som absolut minimum må man kunne forlange en dyb loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Selvom jeg anerkender den utroligt svære baggrund, de kommer fra – jeg har selv haft en hård barndom i Irak – er der ingen undskyldning for, at de ikke er loyale, og at de ikke efterlod fortiden i deres hjemlande. 

Man må gerne bevare sin kultur og huske sine rødder, men det må aldrig være det, man møder sine medmennesker med. 

Det må heller ikke videregives til børnene, hvilket er årsagen til, at integrationen og dannelsen af dem selv på tredje generation stadig er utroligt svær.

En af hovedårsagerne til, at jeg selv forlod det islamistiske miljø, var, at jeg ikke ønskede, at mine to børn skulle vokse op med udemokratiske holdninger. 

Jeg var bevidst om, at jeg ikke bare var nødt til at tilbyde dem noget helt andet, men også selv være et bevis på, at man kan praktisere det.

Og det burde være en selvfølge for enhver, der elsker og vil værne om Danmark.