KLUMME: Hvordan sikrer et folk, at dets kultur, værdier og levevis går i arv fra generation til generation?

Det gør de ved at danne og uddanne deres borgere til ikke bare at elske deres land og deres folk, men også til at være villige til at yde de ofre, det kræver.

I dag står Danmark – og store dele af den vestlige verden – midt i en dyb kulturel og værdimæssig kamp. Det er en kamp, der handler om dannelse og loyalitet: Hvad bygger vi vores borgere op på, og hvem fortjener vores troskab? 

Vi står over for en kultur og en religion fra Mellemøsten, som er gearet til overlevelse og ekspansion. Uanset hvor i verden den befinder sig, formår den at samle folk nok omkring sig til at kæmpe for sin sag og sprede sit budskab.

For noget tid siden lavede jeg en kort video for B.T., hvor jeg talte om, at vi som danskere skal være forberedte på at dø for Danmark, hvis det en dag kræves. 

Det blev en af mine mest set videoer, men også en af dem, der udløste den største hetz imod mig. 

Én ting var reaktionerne fra personer med indvandrerbaggrund, som har deres egne kulturelle og religiøse grunde til ikke at ville give deres liv for Danmark. 

Noget andet var de mange etniske danskere, der højlydt talte imod mit budskab.

Vi lever heldigvis i en tid med fred, og vi har haft fred så længe, at krig føles uendeligt fjernt. 

Det er i sig selv en gave. Intet fornuftigt menneske ønsker krig og ødelæggelse. Men det er heller ikke pointen. 

Essensen er et mere grundlæggende spørgsmål: Er vi som folk overhovedet klar til at gøre det, der kræves, for at beskytte vores land mod udefrakommende trusler?

For dem, vi står overfor, er det slet ikke et spørgsmål. Langt de fleste af dem – uanset om de er født europæiske, praktiserende eller ej – vil uden tøven sige ja til at dø for islam og det muslimske fællesskab. 

Jeg er selv vokset op i en kultur, hvor det at give sit liv for islam og sit folk var en absolut selvfølge. At påstå andet var kætteri. 

Det er den samme kompromisløse kultur og mentalitet, som i dag, og i endnu højere grad i fremtiden, vinder frem i vores samfund og kræver autoritet. 

Kan de ikke opnå den magt på statsligt niveau, skal de nok tiltvinge sig den i civilsamfundet.

Den kultur og det modborgerskab, vi er oppe imod, bæres frem af tusindvis af aktive medlemmer og frivillige. 

De lægger utallige timer hver eneste uge på at sikre, at deres børn og unge tilvælger netop den kultur, som forældrene i sin tid flygtede fra.

Og hvad er vores modsvar? Vi har reelt intet.

Når de kigger mod os, ser de et folk, hvor tanken om at ofre noget for sit fædreland er blevet fuldstændig fremmed. 

Tror du, det er svært for dem at rekruttere nye modborgere i Vesten, når de kigger på vores åndelige fattigdom? 

Tror du, de får mere respekt for os, når det eneste svar, vi kan mønstre, er et tamt: "Du er fri til at gøre, hvad du lyster"?

Vi er nødt til at vågne op af vores dvale. Vi skal indse, at hvis det Danmark, vi kender og holder af i dag, også skal eksistere i fremtiden, kræver det en klar plan, en stærk dannelse og en genoplivning af viljen til at passe på vores eget.