KLUMME: TV 2’s nye dokumentar ’Du må ikke blive for dansk’ er en utrolig vigtig dokumentar.

Og klart en af de bedste, der er blevet lavet om, hvordan unge med rødder i Mellemøsten udsættes for negativ social kontrol, fordi forældrene og familien frygter, at de er ved at blive for danske.

Dokumentaren skitserer samtidigt mange af de problemstillinger, der opstår, når man begynder at undersøge disse sager. 

Men der var alligevel én oplysning, som for mig var ny og samtidigt var utrolig alarmerende.

I dokumentaren kommer det frem, at forældrene til Alvira og Hawra, den unge pige, som er forsvundet, og som TV 2 forsøger at finde frem til, har tilknytning til både Danmark og Sverige. De har permanent opholdstilladelse i Danmark, mens de samtidig er svenske statsborgere. 

Ifølge dokumentaren har det været muligt for dem at gøre det ved at bruge forskellige navne i de to lande. Noget, jeg troede var umuligt. Og jeg har ellers været vidne til lidt af hvert i de miljøer.

Det undrede mig, og jeg besluttede derfor at undersøge, om det her er et velkendt fænomen i indvandrermiljøer. 

Det viste sig, at det første opkald var rigeligt. Den første, jeg ringede til, var et tæt familiemedlem. Jeg stillede ham spørgsmålet: 

»Kender du til andre sager, og er det her overhovedet muligt?, og han svarede: 

»Ja, men jeg kan ikke huske navnene på stående fod. Det er meget velkendt, at folk gør det.«

Jeg spurgte nærmere ind til, om det er noget, man ser personer fra Danmark, Sverige og Norge gøre, eller om det også er udbredt i andre lande.

Han svarede, at han ikke havde hørt om sager, hvor folk fra Danmark tager til Sverige eller Norge og registrerer sig deroppe, men at han vidste, at det var meget udbredt i England.

Det giver måske bedre mening. England er ikke længere en del af EU. Og samtidigt ved vi, at parallelsamfundene i England både er større og på nogle områder har langt mere autoritet end dem, vi ser i Danmark og Sverige.

Mit familiemedlem fortsatte: 

»De er nogle sataner! De har alle mulige tricks til, hvordan man snyder systemerne. Min kone og jeg blev tilbudt det af et andet familiemedlem, da vi selv var i England.«

Både han og hans kone er på førtidspension. De elsker Danmark og Vesten og har altid overholdt loven. Derfor gjorde tilbuddet ham utroligt vred. 

For hvor er loyaliteten og respekten over for det land og det samfund, der har taget godt imod én?

Da vi så serieforbryderen Fasar, som blev kendt gennem dokumentaren ’Den sorte svane’, snyde med førtidspension og lave sjov med det, talte mange om, at han er kriminel, og at det derfor er en del af hans kriminelle mindset at snyde med offentlige ydelser.

Men jeg mener ikke længere, at vi kan forklare det så enkelt. De sager og afsløringer, der hele tiden dukker op, kalder derfor på en større undersøgelse. Det kalder på politisk handling.

For hvis det er muligt at have ét liv på papiret i Danmark og et andet i Sverige – og samtidig bruge systemerne i begge lande til sin egen fordel – så er det ikke bare et spørgsmål om enkelte menneskers moral. 

Så er det et spørgsmål om, hvor godt vores systemer egentlig hænger sammen.