KLUMME: Det lyder måske banalt, men når man inviterer arbejdskraft hertil, er det også først og fremmest arbejdskraft, man får.

Ikke desto mindre mener jeg, at det er en vigtig pointe, når vi ser tilbage på den måde, Danmark håndterede indvandringen og de første gæstearbejdere på. 

For hvad havde Danmark egentlig forestillet sig, da vi inviterede de første gæstearbejdere hertil?

Problemet var derfor ikke nødvendigvis, om de mennesker, der kom hertil, kom i arbejde. 

Problemet var, at vi fra dansk side hverken var ordentligt forberedt på, hvad indvandring ville medføre, eller stillede særligt mange krav til andet end det, vi havde brug for på arbejdsmarkedet.

Når jeg i dag ser på de vilkår, mine forældre voksede op under, er der ikke noget overraskende i, at de ønskede at flytte til et andet land med udsigt til bedre økonomi og større sikkerhed. 

De ønskede en bedre tilværelse for sig selv og en bedre fremtid for deres børn og børnebørn. Det tror jeg gælder for alle indvandrer-forældre.

Det er også i høj grad det samme, vi ser i dag, når nye indvandrere kommer hertil, særligt fra Mellemøsten og Afrika. 

De kommer ofte af to helt grundlæggende årsager: Penge og sikkerhed. Og hvis der er et land, der kan sikre sine borgere netop de to ting, så er det Danmark.

Folk kommer derfor ikke nødvendigvis hertil for at blive demokrater. De kommer ikke nødvendigvis for at blive danskere eller tage danske værdier til sig.

Det er ikke et angreb på dem. Det er en konstatering af, at mennesker først og fremmest kommer med deres egne ønsker og behov. 

Hvis de får opfyldt de grunde, der i første omgang fik dem til at rejse til Danmark, og som stadig får dem til at ønske at blive her, hvorfor skulle de så automatisk føle en forpligtelse til at deltage aktivt i samfundet?

Det muslimske minoritetsmiljø har i mange tilfælde fundet sin plads i samfundet. 

Man kan bo i bestemte boligområder, omgives af mennesker med samme baggrund og værdier og i mindre grad engagere sig i resten af samfundet. 

Den usagte logik kan blive: Vi har fået det, vi kom efter, så lad os være i fred.

Flere europæiske lande står med langt større problemer end os. England, Tyskland og vores svenske naboer oplever udfordringer, som på mange områder får vores egne problemer til at se små ud.

Men vi kan være på vej i samme retning, hvis ikke vi ændrer den måde, vi taler om medborgerskab og borgerlige pligter på.

Min klare overbevisning er, at nogle af de kommende generationer er allerede mere konservative og religiøse end deres forældre. 

Derfor bliver det endnu vigtigere, at vi begynder at tale om, hvad det betyder at være medborger i Danmark.

Hvis vi fortsætter med at se mennesker, der kommer hertil, primært som arbejdskraft, risikerer vi at overse alt det andet, de også bringer med sig: 

Værdier, normer, religion, kultur og forventninger til samfundet.

Adgangen til Danmark - og måske verdens bedste samfund - skal ikke opfattes som en billet uden betingelser.  Der følger pligter med de rettigheder og goder, man får adgang til. 

Det gælder ikke kun økonomiske pligter, men også pligten til at respektere det demokratiske samfund, man bliver en del af.