KLUMME: Hvorfor har omverdenen haft lettere ved at føle med palæstinenserne end med israelerne?

Det spørgsmål måtte jeg stille mig selv, efter at jeg så den nye sæson af 'Fauda', den israelske krimi- og actionserie, der følger israelske sikkerhedsstyrker i kampen mod terrorister og andre kræfter, der vil Israel og jøderne ondt. 

Den nye sæson har terrorangrebet den 7. oktober 2023 som sit omdrejningspunkt, og særligt afsnit syv og otte er en direkte genskildring af nogle af de forfærdelige begivenheder, der fandt sted den dag.

Gennem vidner og personlige fortællinger genfortæller serien nogle af de overgreb og den terror, som israelske civile blev udsat for. De to afsnit er ikke for sarte sjæle. 

Jeg måtte selv holde flere pauser undervejs, fordi det var så voldsomt at se, hvad Hamas udsatte uskyldige mennesker for.

Og mens jeg sad og så det, blev jeg ved med at tænke på ét spørgsmål: Hvorfor har verden haft så meget lettere ved at føle med palæstinenserne end med israelerne?

Jeg har de seneste tre år lagt mærke til, hvordan Israel som stat, men også helt almindelige jøder, i stigende grad er blevet umenneskeliggjort.

Jeg har selv fået flere jødiske venner de seneste år. Endnu flere har skrevet til mig og fortalt om, hvordan de i mange år har levet med deres jødiske identitet i skjul. 

Nogle undgår at bruge deres fulde navn offentligt, mens andre ikke fortæller, at de er jøder, fordi de er bange for reaktionerne.

Jeg har talt med danske jøder, som oprigtigt frygter for deres børns og deres egen fremtid i Danmark. Det burde være en skandale i et land som Danmark.

Det er ikke længere kun Israels modsvar efter 7. oktober, der bliver kritiseret. 

I store dele af pro- Palæstina-bevægelsen er selve israelernes ret til at eksistere blevet gjort til genstand for debat, mens Hamas' terror er blevet forklaret som et naturligt resultat af konflikten. 

Når et terrorangreb, hvor civile blev myrdet, tortureret, voldtaget og kidnappet, bliver kaldt 'modstandskamp', har man flyttet en grænse, der aldrig burde flyttes.

7.oktober var ikke en politisk analyse. Det var ikke et oprør mod en regering. Det var et terrorangreb på civile. 

Derfor bliver det så afslørende, når nogle efterfølgende forsøger at forklare, hvorfor Hamas gjorde det, før de overhovedet har fordømt, hvad Hamas gjorde.

Jeg bliver også bekymret, når jeg hører argumentet om, at der grundlæggende ikke findes israelske civile, fordi alle israelere har eller skal aftjene værnepligt i IDF. 

Og når vi har en underviser på Københavns Universitet, der deler et billede med teksten »Død over IDF«, har man besluttet sig for, at alle israelere på den ene eller anden måde er en del af militæret. 

Sådan bliver enhver israeler et mål. Det er sådan, umenneskeliggørelse fungerer.

Jeg vil klart anbefale, at man ser den nye sæson af 'Fauda', særligt afsnit syv og otte. 

Og mens man ser serien, bør man huske, at mennesker i Danmark gik på gaden og fejrede terrorangrebet få timer efter, at det var sket. 

Man bør huske, at Hamas stadig bliver hyldet af nogle, og at 7. oktober stadig bliver omtalt som legitim modstand af mennesker, der ellers gerne vil tale højt om menneskerettigheder.