KLUMME: Det bedste, muslimerne kunne gøre for sig selv, er at holde islam uden for offentligheden. 

Vi ser krav om særhensyn, moskeer, religiøse skoler, bederum, halalordninger og en konstant diskussion om, hvordan det danske samfund skal indrette sig efter islam.

 Samtidig bliver enhver kritik ofte mødt med anklager om islamofobi og diskrimination.

Ingen anden religion har efter min mening i samme grad været optaget af, at dens tilhængere skal være loyale over for religionen og det muslimske fællesskab, samtidig med at loyaliteten over for andre fællesskaber kan problematiseres.

 Islam bliver for mange ikke kun en tro, men også en identitet, et fællesskab og en måde at forstå samfundet på.

Fortæl mig én anden religiøs minoritet i Vesten, som i samme omfang forsøger at udbrede sin religion til andre. 

Fortæl mig én anden minoritet, som hvor end den befinder sig, forsøger at skabe moskeer og religiøse institutioner med det formål at opdrage nye generationer til at være gode troende før noget andet. 

Fortæl mig én anden minoritet, som igen og igen forsøger at gøre sin religion mere synlig i det offentlige rum og samtidig forventer, at det omgivende samfund skal tage særlige hensyn til religionen.

Og så bør vi stille det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad ville der ske med kristne, hvis de forsøgte at missionere i mellemøstlige lande på samme måde, som muslimer missionerer i Vesten?

Hvad ville der ske med dem, hvis de forsøgte at opføre kirker, etablere kristne skoler og offentligt arbejde for at udbrede kristendommen i et islamisk samfund? 

Ville de blive mødt med den samme frihed og mangfoldighed, som muslimer bliver mødt med af danskerne i dag?

Den frihed, muslimer nyder godt af i Vesten og i særdeleshed i Danmark, har efter min opfattelse aldrig været eksisterende under islamiske samfund. 

Tværtimod har religiøse minoriteter historisk haft langt dårligere vilkår i mange islamisk dominerede samfund end de frihedsrettigheder, som muslimer i dag nyder godt af i Danmark.

Jeg synes derfor, det er rimeligt at kræve lidt mere respekt og taknemmelighed. 

Den bedste måde, danske muslimer kan vise taknemmelighed på, er efter min mening ikke ved at kræve mere plads til islam i offentligheden, men ved at pakke Islam inde i privaten.

 Ingen krav om særhensyn, ingen forsøg på at gøre religiøse regler til fælles regler og ingen konstant konflikt mellem islamiske krav og det liberale, frie danske samfund.

Man kan være muslim i Danmark. Det har man sin frie ret til. 

Man kan også praktisere sin religion. Og med den standhaftighed, muslimerne viser over for islam, burde de være Danmark taknemmelige for, at de her kan praktisere deres islam, som de ønsker.

Og hvis man ikke kan udvise den mængde respekt for det samfund, som giver én friheden til at tro, tale og leve, som man ønsker, så er det også på sin plads at sige, at der findes mange andre lande og samfund, hvor den ideologi og religion, man forsøger at synliggøre og udbrede i samfundet, kan trives langt bedre.