»Hvis du skulle beskrive en god barndom - indeholder den så, at man vokser op i en kuffert? Eller i en IKEA-pose? Det tror jeg ikke, at den gør.«

Sådan lyder det fra Isabella Arendt i B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid.

Arendt er debattør, tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, og så er hun gift med en mand, hun har været sammen med i 10 år.

Sammen har de datteren Leonora.

I torsdagens afsnit af Borgerlig Tabloid går hun til kamp for kernefamilien, der ifølge hende er alvorligt under pres.

Både fra en ekkokammer-kultur, hvor særligt kvinder bliver bekræftet i deres frigørelsestrang gennem deres ‘gin-og-tonic-drikkende veninder’.

Men også fra offentlige støtteordninger, der blandt andet giver fripladser, skattefordele og øget boligstøtte til enlige forældre.

De eksisterende offentlige støtteordninger skal derfor – ifølge Arendt – afskaffes.

»Der er noget i vores tidsånd, som gør, at vi gerne vil tale os i retning af det konsekvensløse samfund. Og det er ikke fordi, jeg siger, at man ikke må blive skilt. Men det har konsekvenser – for dig selv, men især for dine børn.«

Lyt med fra to minutter inde i dagens afsnit, når Isabella Arendt brager ind i den ømtålelige debat og bringer sig selv og sit eget ægteskab med ind i den.

Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder:

Podcast

Arendt: Vi skal ikke støtte folk i at blive skilt

I en tid, hvor færre bliver gift, og skilsmisser endda bliver set som et udtryk for den ultimative frigørelse, så er det opsigtsvækkende, når en yngre kvinde går imod strømmen med et helt modsat konservativt synspunkt, der handler om den klassiske kernefamiliens værdi. Det gør tidligere politiker Isabella Arendt. Hun er i begyndelsen af 30’erne, gift, mor og så har hun netop foreslået, at statens støtteordninger til skilsmisser skal afskaffes. Vi spørger, hvorfor hun så hårdnakket insisterer på at tale ægteskabet op. Vært: Astrid Johanne Høg, debatredaktør på B.T. Gæst:Isabella Arendt, debattør og fhv. folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti Medtilrettelægger: Maria Asmine Dam Producer: Theis Zacho og Maria Asmine Dam Programansvarlig: Astrid Johanne Høg Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra debatredaktør Astrid Johanne Høg - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke