Efter 23 års rimeligt stabilt ægteskab, med et par enkelte udsving i form af utroskabsepisoder, oplevede min mand og jeg begge at være elsket i tryghed, forbundethed og stille glæde.

Men vi oplevede også, at mange ting var sat på autopilot: for eksempel hyggesex en gang om ugen, vi kendte hinandens holdninger til mange emner, ja, meget var blevet forudsigeligt og lidt kedeligt i det intime liv, selvom vi i det ydre liv fik nye venner og havde et passionsfyldt arbejde.

Et lille år efter at vi havde besluttet at åbne op for vores ægteskab, skulle vi af sted til Sydamerika på en arbejdsrejse sammen. Kort forinden havde vi hver især mødt et spændende menneske (af det modsatte køn), som vi gerne ville udforske mere med krop, hjerte og sjæl.

Ved det samme arrangement havde min mand mødt min nye veninde, en livsglad, sjælfuld kvinde, der lige var kommet ud af et opslidende forhold - og jeg en herlig udadvendt dansende mand, der lå i separation, efter at konen ville noget andet efter 24 års ægteskab. Før havde vi haft udfordringer med ulige held i at møde en dejlig relation, der lettere gav grobund for misundelse.

Da vi stod i afgangshallen, spyttede højttalerne ud, at vores rejse blev udskudt et døgn… Sådan noget shit. Min mand fik travlt med på spansk at tjekke op på aftaler, der skulle rykkes mv.

Jeg var blot med som assistent og kunne intet gøre. Vi blev sendt på hotel – sikke et turn-off. Men for pokker … havde jeg ikke selv valget, om jeg ville være et offer eller se det som en uventet mulighed … til en ny rejse?

Et par timer senere fik jeg et hedt kys i hotellets hall af min smukke nye ven, og vi gik på legende udforskning i de store landartskulpturer på fælleden samt i hinanden. Hvem var han? Hvad kunne vi sammen?

Jeg var totalt i nuet, følte livet boble i mig, som var jeg 20 år igen. Havde kun sommersko på, så da vi skulle over en våd eng, havde jeg en ridder af en rytter under mig. Han afleverede mig galant ved hotellet igen – jeg havde været på en lang, smuk rejse i eventyrland – en eftermiddag på Amager.

Fuld af glæde og energi krammede jeg min mand taknemmeligt på hotelværelset – han havde også selv haft tid til en intens telefonsnak. Den aften faldt han i søvn efter en fuldkropsmassage af en forelsket kone. Næste morgen lettede vi op over skyerne, hvor solen sendte sine evige stråler ind på vores ansigter – vi følte os stærkere sammen end nogensinde før.

Den tone af excitement og livsglæde, der lå piblende under denne rejse, gjorde, at alting gled lettere i arbejdet trods forskellige udfordringer i en verdensdel, hvor ordet mañana bliver flittigt brugt.

Vi delte indimellem beskederne fra vores nye kjærligheder til hinanden, og et sus af spænding og medglæde efterfulgte ofte. Tænk sig, hvad en række søde hotte beskeder over Atlanten kan udrette i et sølvbryllupsforhold?

Og vi mærkede på vores nye flammer, at det, de hver især havde brug for, var at glemme det brudte bag dem og mærke nuets glæde i et relation, hvor der ikke lå et stort forventningspres.

Om aftenen fortalte vi hinanden om flere drømme, der lå og spirede under overfladen - der opstod en ny fortrolighed og intimitet mellem os.

Vi skjulte ikke meget for hinanden mere – tidligere følte jeg heller ikke, jeg direkte løj over for min mand, men underholdt ham heller ikke med, hvor lækker, jeg syntes, en anden mand var – for hvorfor gøre ham ked af det – jeg kunne alligevel ikke gå længere…? Men jeg havde jo ikke stået op for mig selv og været ved mine længsler, været ved, hvem jeg var inderst inde.

Jeg tror på, at det, der bærer i længden og dybden til at skabe sig et varmt, levende og rigt samliv, er, at vi tør blotte os helt over for hinanden og acceptere og stå ved, hvem vi selv er. Både vise sårbarheden og vores skrøbelige sider OG dele vores heng(l)emte længsler, drømme og passioner.

Det er ikke sikkert, der skal handles direkte på noget eller det hele, men at tillade, at det må komme frem, og vi forsøger at acceptere hinanden for, hvem vi virkelig er, og ikke det, den anden ønsker, at vi skal være.

Vi er skabt til at kunne skrue op for vores lys og lade det stråle og skinne. Som solen, der altid lyser, hvis vi tør og kan finde vej op over skyerne.