Vi er ved at miste noget vigtigt i Danmark

Jeg mener, politikerne svigter danskerne.

I slutningen af 1990'erne og i starten af årtusindskiftet gik jeg som ung meget i byen i København, Hillerød og Helsingør. Når jeg tog hjem, frygtede jeg ikke noget. Da jeg boede hjemme hos mine forældre i Fredensborg, tog jeg stille og roligt natbussen hjem. Da jeg flyttede hjemmefra til København, slentrede jeg usikkert på mine stiletter efter en lidt for god bytur gennem gaderne – alene.

Meget er sket i Danmark siden, selvom det ikke er så mange år siden. Det er et helt andet land, vi lever i. Et mere usikkert og utrygt land. I dag ville jeg ikke bryde mig om at gå alene hjem som ung om natten. Jeg ser bestemt heller ikke frem til, at mine to sønner begynder at gå i byen.

Vores land har ændret sig meget negativt. Det hele er blevet mere råt. Når jeg taler med andre forældre, er det også deres oplevelse. De vil ikke have, at deres børn går alene hjem efter mørkets frembrud. Det handler ikke om, at de er curlingforældre. Det handler om, at vores trygge tillidssamfund desværre er ved at være forsvundet.

Det er ikke usædvanligt, at vi dagligt kan læse om voldtægter, knivoverfald, umotiverede voldshandlinger, bandeskyderier og blufærdighedskrænkelser landet over. Liv, der bliver ødelagt fra den ene dag til den anden, fordi man er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Liv, som aldrig bliver det samme, fordi politikerne har svigtet.

Udviklingen burde være helt anderledes. De sidste 13 ud af 17 år har Danmark været ledet af borgerlige partier. Desværre er det blevet til meget lidt borgerlig politik. Udlændingepolitikken sejler: 250.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere – hovedsagelig fra muslimske lande – er kommet til Danmark siden 2001.

10 ud af 12 overfaldsvoldtægter begås af indvandrere eller efterkommere, og hver anden voldtægtsdømt er indvandrer eller efterkommer, som B.T. tidligere har beskrevet.

Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere begår næsten to en halv gange så meget kriminalitet som resten af befolkningen i Danmark, ifølge Danmarks Statistik. Og mange af de dømte udlændinge udvises ikke.

Borgerne er forståeligt nok utrygge. Politiet er, som følge af politikernes fejlslagne politireform, blevet centraliseret i en helt vanvittig grad. Det er blevet mere normalt for en politibetjent at sidde bag skrivebordet på kontoret end bag rattet i patruljevognen. Bureaukratiet har hobet sig op, og det nære politi er forsvundet.

Jeg er oprigtigt bekymret. Bekymret over det hobetal med en fremmed kultur og fremmede normer, som politikerne har inviteret til vores land. Hvor skal det ende? Mine sønner er seks og ni år. Der er heldigvis mange år til, at de begynder at gå i byen.

Til den tid har vi forhåbentligt fået vendt udviklingen. Derfor håber jeg, at danskerne viser os tillid til at blive valgt til Folketinget, så vi kan komme ind og påvirke dette skred.

Vi ønsker en ny vej for Danmark, og for første gang i utallige år er der et nyt parti i den borgerlige blok at stemme på. Det oplever jeg, at flere og flere har tænkt sig at gøre brug af. Når de mærker efter dybest nede i maven, synes de ikke, at det er blevet bedre i Danmark siden sidste folketingsvalg i juni 2015. De føler, det er blevet værre.

Det er på tide, at vi griber fat om nældens rod. Udlændingeproblemerne skal løses fra bunden. Det skal være slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Tiden er inde til et totalt asylstop, til at udlændinge forsørger sig selv, til at de kriminelle af dem bliver smidt ud efter første dom, til at straffene bliver skærpet voldsomt, og til at det lokale politi reelt vender tilbage, og vores dygtige politibetjente får lov til at komme væk fra skrivebordene og ud i patruljevognene.