Lige nu raser debatten om religiøse særhensyn til muslimske kvinder, fordi en række kommuner tillader kønsopdelt svømning. I Borgerlig Tabloid har vi konfronteret den radikale Fritids- og kulturborgmester Mia Nyegaard om netop dette.
For hvordan kan Mia Nyegaard som feminist kan gå ind for særhensyn, der bunder i et islamisk syn på køn og ligestilling? Det og meget mere spurgte vi hende om i B.T.’s nye podcast »Borgelig Tabloid«.
Nedenunder kan du læse mit »take« på kønsopdelt svømning. Teksten er oprindeligt et nyhedsbrev. Du kan skrive dig op til at modtage mit nyhedsbrev her.
Kære Læser
Når man følger med i debatten om kommunale svømmehaller, der indfører kønsopdelt svømning, kan man næsten tro, at vi er tilbage i 90erne.
Den er begyndt på ny, efter udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har efterlyst handling fra de 12 kommuner, hvor kommunale svømmehaller tillader kønsopdelt svømning.
Vi er mange, der troede, at vi som samfund var kommet os over den naive tro, at særhensyn betalt med skattekroner er vejen til integration. Det har vi trods alt forsøgt os med de sidste 40 år.
Kønsopdeling som et udtryk for frisind
Men ganske retro kan man i dagens podcast høre den radikale kultur- og fritidsborgmester Mia Nygaard argumentere for, at kønsopdelt svømning skal have lov til at finde sted.
Hun siger, at »engang imellem må vi bøje os lidt mod hinanden«.
Altså: Vi danskere må bøje os ind mod muslimerne, så deres piger og kvinder kan få lov til at svømme. Hun tilføjede også, at det var en måde at udvise andre danske værdier, navnlig frisind.
Mia Nyegaard står ikke alene med denne logik. Igennem de sidste 40 år har vores integrationspolitik over for indvandrerkvinder været bygget på, at vi skal arbejde med og ikke imod deres islamiske normer.
Kønsopdelt svømning er et godt eksempel: Vi giver efter for deres særkrav, fordi det ellers er synd for de enkelte piger og kvinder, der mister den smule frihed, det er at kunne svømme en tur eller lege i vandet.
Sådan er venstrefløjens logik altså stadigvæk.
Her er det borgerlige 'take'
Det borgerlige 'take' på kønsopdelt svømning er naturligvis, at det er muslimerne, der skal integrere sig ind i det danske samfund – ikke omvendt.
Sagen er, at kønsopdelt svømning understøtter en islamisk kultur, hvor hendes dyd og ærbarhed er under konstant overvågning.
Det er meget langt fra danske værdier, og derfor er det også amoralsk at finansiere kønsopdelt svømning med skattekroner.
Sagen er, at krav om særhensyn ikke stopper ved svømmehallen. For når politikerne tillader religiøse særhensyn ét sted, baner det særhensyn andre steder i det officielle Danmark.
Hvordan skal eksempelvis skolelæreren på Brøndby Strand argumentere for, at eleverne skal have seksualundervisning, eller at piger og drenge skal på lejrtur sammen, hvis vi andre steder i kommunen giver efter for selvsamme kvindesyn?
Det kan du høre ved at trykke på afspilleren herunder og springe frem til minuttallet 14.
