Pia Kjærsgaard var rasende, da hun forleden i et liveinterview på B.T.s facebook-side fortalte, at hun på baggrund af corona-krisen går ind for et globalt forbud mod dyremarkeder med eksotiske og vilde dyr som det i Kina, der muligvis har startet corona-pandemien.

Men én ting var hun dog ikke klar på.

Da en af B.T.s følgere spurgte, om hun overvejede at blive veganer, var svaret klart nej.

»Jeg elsker kød. Jeg har den opfattelse, at vi skal prøve at leve så godt og normalt, som vi overhovedet kan. Men jeg kan berolige og sige, at jeg kun spiser økologisk kød, der er i orden dyrevelfærdsmæssigt,« svarede Pia Kjærsgaard.

Men det svar giver Veganerpartiet ikke meget for.

»Økologi kan være bedre, men det er ikke vejen frem. Vejen frem er at reducere vores kødforbrug,« siger Michael Monberg, der er forperson og medstifter af partiet.

For at kunne kalde sit kød økologisk er der nemlig skærpede krav i forhold til dyrevelfærd end ved konventionelt landbrug, men forbruget af økologisk kød i Danmark er stadig så lavt i forhold til det samlede forbrug, at det ifølge Michael Monberg slet ikke batter.

For eksempel blev der ifølge Danmarks Statistik i 2019 slagtet 464.000 stykker kvæg i 2019, hvoraf fem procent var registreret som økologisk.

Og når der skal produceres så mange dyr til slagtning og eksport, er der hverken plads eller ressourcer til at holde dyrene på anden vis, mener han.

Hele debatten bunder i, at corona-virus som covid-19 kan foretage zoonose - de kan mutere og overføres fra dyr til mennesker. Og selv om det ikke er sikkert, at coronavirussen, der i øjeblikket har lagt verden ned, stammer fra det omdiskuterede marked i den kinesiske by Wuhan, opfordrer blandt andet FN verdens lande til at forbyde markeder med handel af vilde dyr.

Men det er langt fra nok, mener Michael Monberg, der i kraft af sit politiske projekt også indrømmer at have en interesse i at fremme veganernes sag.

»Jeg er ikke bange for at bruge det som et kneb, fordi jeg gerne vil gøre noget godt for dyrene.«

Konfiskerede desmerkatte på et marked i Guangzhou i 2004, som man regner for melleværten mellem smitten fra flagermus til menneske.
Konfiskerede desmerkatte på et marked i Guangzhou i 2004, som man regner for melleværten mellem smitten fra flagermus til menneske. Foto: CHINA PHOTO
Vis mere

»Men når det viser sig, at dyreproduktionen giver risiko for massesygdomme som corona, SARS og MERS, synes jeg, det underbygger, at vi skal reducere de dyrehold, vi har,« siger han.

For pandemier som covid-19 skyldes, at et stigende antal mennesker bliver sat i direkte kontakt med dyr, advarer en række af internationale forskere gennem FN-organet IPBES.

‘Så mange som 1,7 millioner uidentificerede vira af den type, der kan inficere mennesker, menes stadig at findes i pattedyr og vandfugle. Enhver af disse kunne være den næste 'Sygdom X' - potentielt endnu værre og mere dødbringende end COVID-19’, skriver de blandt andet.

Ligesom Sars har coronavirussen også sin oprindelse i Asien. Men det nytter ikke noget at tro, at vi har styr på det i Vesten, mener Michael Monberg. Han henviser blandt andet til tidligere udbrud af den såkaldte q-feber, der overføres fra geder til mennesker, og forskellige fugleinzuenzaer med høj dødelighed, der dog kun i ekstremt sjældne tilfælde har smittet fra menneske til menneske.

Her ses en stand på et marked i Guangzhou i Kina.
Her ses en stand på et marked i Guangzhou i Kina. Foto: Alex Plavevski
Vis mere

Men Michael Monberg frygter konsekvenserne, hvis det sker, da dødeligheden kan være op mod 60 procent.

»Hold lige fast: Man estimerer altså, at corona har en dødelighed på en procent.«

»Vores landmænd er gode til deres arbejde, men der er ingen, der er uddannede til at håndtere sygdomsudbrud eller noget i den stil.«

Se hele interviewet med Michael Monberg i videoafspilleren øverst i artiklen.