Vanopslagh lægger hovedet på blokken: Hvis ikke vi vinder næste valg, er det os, der er klovnene
Alex Vanopslagh lægger ikke skjul på sin skuffelse – særligt over én blokkollega. Og så lægger han nu et massivt pres på sig selv og de andre blå partiledere.
Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh er hudløst ærlig i B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I en kort periode under regeringsforhandlingerne øjnede blå blok muligheden for at danne en borgerlig regering med Troels Lund Poulsen (V) som statsminister.
Men sådan endte det som bekendt ikke.
Troels Lund måtte efter to uger kaste håndklædet i ringen som kongelig undersøger, og onsdag i denne uge præsenterede Mette Frederiksen sin nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre.
I B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid, ser Alex Vanopslagh (LA) tilbage på et skuffende forløb, der ifølge ham selv kunne have endt helt anderledes:
»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis DF ikke havde haft de ultimative krav, så havde vi haft en borgerlig regering nu – en V-LA-K-M-regering, altså med Moderaterne,« lyder det kontant fra Liberal Alliances formand i podcasten.
Her fortæller han, at han både er skuffet over Morten Messerschmidt (DF), der nægtede at gøre Lars Løkke Rasmussen (M) til minister, og Lars Løkke, der ikke ville tage imod Messerschmidts håndsrækning.
Alex Vanopslagh (LA) lægger ikke skjul på sin skuffelse over Morten Messerschmidt (DF). Messerschmidt har flere gange forsvaret sine ultimative krav vedrørende Lars Løkke Rasmussen (M). Også i et tidligere afsnit af Borgerlig Tabloid, som du kan høre nederst i artiklen. Foto; Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En håndsrækning, der gik ud på, at Dansk Folkeparti og Moderaterne begge skulle afstå fra at deltage i regeringen og i stedet være støttepartier til en VLAK-regering.
Hvem er du mest skuffet over, Messerschmidt eller Løkke?
»Jamen, jeg er skuffet over dem begge, men jeg er mest skuffet over Lars Løkke.«
Hvorfor?
»Fordi det politiske forståelsespapir, vi havde, var tilrettelagt efter de ting, der var vigtigst for Moderaterne. Og han (Lars Løkke, red.) har jo påstået, at det handler om noget og ikke om nogen. Så det var jeg ganske skuffet over.«
I Borgerlig Tabloid lyder det fra vært, Joachim B. Olsen, at næste valg bliver »enormt afgørende for blå blok«, hvorefter han spørger:
»Vinder I næste valg?«
Et spørgsmål Vanopslagh svarer meget klart på.
Alex Vanopslagh (LA) lægger nu et massivt pres på sig selv og sine borgerlige kolleger. Søren Lorenzen/Berlingske
»Det skal vi jo. Ellers bliver det os, der er klovnene.«
Hør afsnittet med Alex Vanopslagh, hvor han fælder dom over det nye regeringsgrundlag og det nye ministerhold på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast.Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.
Regeringsgrundlaget er landet, og ministerholdet er sat. I dagens afsnit debriefer vi begge dele med Alex Vanopslagh (LA) - og så spørger vi, hvordan han ser sin egen, LA's og blå bloks rolle i denne valgperiode. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcas
Morten Messerschmidt (DF) vil vælte en regering, hvor Lars Løkke Rasmussen (M) indgår. Det slår han fast i dagens afsnit af Borgerlig Tabloid. Men tror Messerschmidt virkelig, at en rød regering med Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen vil føre en strammere udlændingepolitik – end en blå regering med Moderaterne, hvor Dansk Folkeparti, som parlamentarisk grundlag, kan holde Løkke i ørerne? Hør hans svar i dagens afsnit af Borgerlig Tabloid! Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti Journalist: Emilie Maja Jeppesen Producer: Tristan Wieleman og Emilie Maja Jeppesen Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.