Da Danmark tog på sommerferie, havde vi fået en ny regering og statsminister, men der går altid lidt tid, før alle har vænnet sig til den nye situation.
Visse begivenheder kan dog fremskynde den proces - og det er klart til regeringens og ikke mindst statsministerens fordel.
Sådan en begivenhed kommer flyvende ind til statsministeren allerede i starten af september, nemlig officielt besøg af den amerikanske præsident Donald Trump.
Forberedelserne til besøget har reelt været i gang længe. Når besøget overhovedet kan blive til noget, er det, fordi diplomatiet har arbejdet på sagen.
Nu går forberedelserne ind i en ny fase, hvor hoffet, Statsministeriet og Udenrigsministeriet koordinerer tæt og ned i de mindste detaljer.
Jeg husker et formøde før præsident Obamas besøg i 2009, hvor lilleputnation overfor stormagt stod klart.
Amerikanerne stillede med en gigantiske fortrop af stabsfolk (flere end 40), der skulle få alle detaljer på plads. Overfor dem stod vi fire danske medarbejdere med samme ansvar.
Ved den lejlighed fik statsministerens kontor pludseligt nye gardiner - de gamle faldt for den lys-ansvarliges falkeblik.
Under et Bush-besøg blev der f.eks. også gravet et træ op på Marienborg (af sikkerhedsmæssige hensyn), som efter besøget kom retur i mulden.
I den tunge ende af skalaen er diplomater allerede nu i gang med at forhandle aftaler på plads, der kan offentliggøres under eller efter besøget. Det er aftaler med vidtrækkende økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser - ikke mindst med fokus på Arktis. Og selvfølgelig overvejer man nøje, hvilket billeder, der gerne skal stå tilbage efter besøget.
Det bliver så oversat til taler, pressemøder, besøg, gæstelister og meget andet. Den sværeste opgave er at skrive en tale, der i tilpas omfang smigrer amerikanerne og alligevel har noget dansk bid - helst serveret humoristisk.
I virkeligheden kan man skrive en lang jævn tale, der tilfredsstiller gæsten, hvis blot man leverer én 'tweetable sentence' - altså punchlines på under 140 tegn, som passer til det hjemlige publikum. En sætning, der får selv Holger Danske til at hoste et 'hø hø'.
Det er lidt et cirkus at få besøg af en amerikansk præsident, men den politiske gevinst er ikke til at tage fejl af.
Vi vil se Frederiksen give hånd til manden, der gør den lille høflighed til en magtkamp, men statsministeren har givet hånd til nok havnearbejdere, der har trykket hendes fingerringe firkantede, til, at hun kan klemme til.
Vi vil se hende til officiel middag hos majestæten, hvor hun vil holde en fin tale på formfuldendt engelsk. Og vi vil se hende tage imod præsidenten i Statsministeriet til alvorlige samtaler om især den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.
Hvis hun er smart, serverer hun også McDonald's-burgere til frokost - et jovialt billede, som vil finde vej til sociale medier. Og det hele bliver bundet sammen af offentliggørelse af diverse aftaler, der allerede er ved at blive indgået nu.
