År efter år falder dagpengene i forhold til løn og priser, og det bliver sværere og sværere at gå fra arbejde til arbejdsløs. Det er et problem, som vi tager meget alvorligt i Enhedslisten, og vi vil presse socialdemokraterne til handling. De har nemlig en stor del af ansvaret for suppedasen.

Dagpengene er fundamentale i vores velfærdssamfund.

De betyder, at vi ikke behøver at sælge bilen eller bruge hele opsparingen, hvis vi mister vores arbejde i en periode. Det sker nemlig for de fleste af os på et eller andet tidspunkt i livet.

Og når dagpengene sikrer, at vi lander blødt ved fyringer, har det også ført til, at vi i Danmark har kortere fyringsvarsler. Med andre ord: Vi er nemme at fyre her i Danmark i forhold til andre lande. Det er til arbejdsgivernes fordel. Og det kan mange løsansatte og sæsonarbejderne skrive under på. De har rigtig tit en måned eller to på dagpenge, før der er ordrer i ordrebogen igen, og de kan komme tilbage på arbejde.

Men hvert eneste år bliver dagpengene mindre og mindre værd. De følger ikke med løn- og prisudviklingen, og derfor bliver faldet fra almindelig lønindkomst til dagpenge større. I dag får almindelige lønmodtagere mindre end halvdelen af deres tidligere løn udbetalt, når de er på dagpenge. Dagpengene har altså snart nået et niveau, hvor de ikke længere kan holde os oven vande.

Der er lang vej fra lønindkomst til dagpenge og kontanthjælp. Selv for de laveste lønninger betyder arbejdsløshed tusindvis af kroner mindre om måneden. Men alligevel mener Finansministeriets regnemaskine, at en fastholdelse af det nuværende dagpengeniveau vil få en hel del mennesker til straks at holde op med at arbejde for i stedet at nyde tilværelsen på dagpenge. Derfor er det så frygtelig dyrt. Siger de.

Men tænk dig lige om i to sekunder. Hvor mange mennesker sidder og siger til sig selv: »Nå nå, dagpengene bliver ikke lavere næste år. Så kvitter jeg sgu jobbet«? Ej, vel.

Selvfølgelig koster det. Men folk vælter altså ikke hjem på sofaen, fordi de har udsigt til at få det samme i dagpenge næste år, som de har i dag. Og så kunne vi jo starte med at rulle de topskattesænkninger tilbage, som Socialdemokratiet selv lavede sammen med De Radikale, SF og højrefløjen i 2012 – netop finansieret af dagpengene.

I det mindste kunne regeringen indkalde til forhandling. Det koster ikke noget at sætte sig omkring bordet og se, om vi kan blive enige. Det har Enhedslisten stillet beslutningsforslag om, og vi bliver bakket op af både SF, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Regeringen siger, at den ikke kan gøre noget ved dagpengeproblemet, fordi den har lovet bedre tilbagetrækningsmuligheder for de nedslidte. Jeg er absolut enig i, at den stigende pensionsalder kombineret med mange års slidsomt arbejde kræver politisk handling.

Men det giver da ikke mening, at det ene skulle udelukke det andet. Som om beskæftigelsesministeren ikke kan overskue mere end én ting ad gangen.

Kom nu, Peter Hummelgaard. Tag nu ansvar for de dagpenge, I selv var med til at udhule.