Jeg er i øjeblikket på en kombineret arbejds- og familieferie i Singapore, hvor jeg bl.a. sidder og arbejder på den internationale udgave af min bog ’Sluk’. Det har naturligvis gjort, at jeg på sightseeingturene rundt i byen er begyndt at lægge mere mærke til menneskers adfærd, end jeg normalt plejer at gøre.

En ting, der virkelig slår mig, er, hvor udbredt hele selfie-kulturen er blevet her i Sydøstasien. På alle turistattraktioner er der horder af mennesker, der står med ryggen til selve attraktionen eller udstillingen, mens de foreviger sig selv med deres smartphone. Det mest overraskende for mig er ikke, at de gør det, men mere hvor lidt tid der går, fra man registrerer noget seværdigt, til man har vendt sig om med ryggen til det og taget et snapshot.

Mennesker har jo to overordnede typer af tænkning. Dels den ubevidste og refleksbetonede, hvor vi ’tænker’ fra hoften, og dels den hvor vi bruger længere tid på noget og er mere bevidste og til stede i nuet. Ud fra denne opdeling af hjernens tænkning kan det umuligt være den bevidste del af hjernen, der er i spil, når mennesker på under et splitsekund har vendt sig om og taget en selfie med noget i baggrunden. Jeg holdt så øje med, om de brugte tid efter at have taget billedet på at nærstudere det, de lige havde ’snappet’, men nej, det er straks videre til det næste.

Læge, debattør og forfatter Imran Rashid Vis mere

Inden jeg får pudset min egen glorie for meget, så skete det skam også for mig selv. Jeg stod sammen med familien og kiggede ud på et spektakulært vandshow ved havnen med hundredvis af mennesker omkring os, der tog billeder af det. Inden jeg havde nået at tænke mig om, stod jeg også pludselig med min egen smartphone og var lige ved at livestreame på Facebook, men nåede at stoppe mig selv ved at stille to simple spørgsmål: 1) Hvorfor gør du det, du gør? og 2) Er det egentlig det, du burde gøre?

Lige der i sekundet gik det op for mig, at jeg impulsivt var i gang med at dele et fantastisk ferieøjeblik med alle mulige tilfældige mennesker via Facebook i stedet for ’bare’ at nyde det sammen med min familie. Jeg var simpelthen blevet grebet af stemningen med de hundredvis af selfie-tagende, livestreamende mennesker – men var samtidig ved at skride mentalt fra ferien.

Men det, der også gik op for mig lige der, var, hvad jeg burde gøre i stedet. Jeg satte mig derfor på hug ud for min syvårige drengs ansigt og hviskede ham i øret:

»Ved du, hvorfor det her er en dejlig aften?«

»Nej,« sagde han.

»Fordi jeg oplever den sammen med dig.«

Han smilede, og jeg bad ham sige det videre til sin søster. Det gjorde han så, hvorefter hun lagde sin telefon fra sig og krammede ham hårdt i stedet, mens de bare stod og kiggede på vandshowet.

Det er nemlig sådan, at vi mennesker jo allerede har evnen til at tage billeder med vores hjerne og gemme dem i form af minder – og ja, de er forgængelige, men sådan er det. Det fantastiske ved disse minder er, at såfremt de deles med mennesker og kun er til stede i disse menneskers hukommelse, så styrkes båndet mellem dem. Så kan man måske om 10 år spørge hinanden:

»Ej, kan du huske dengang, vi oplevede det der flotte vandshow i Singapore?« og opleve den samme følelse af at have noget sammen, igen.

Hvis vi alle havde stået med hver sin telefon, så havde der været tale om forskellige oplevelser, gemt forskelligt i forskellige hjerner som snapshots af ting-jeg-oplevede-og-delte-på-min-væg.

Lige netop det er en af de ting, som jeg tror, vi er ved at miste på individ- og familieniveau: evnen til at opleve noget sammen, der styrker vores nære fællesskaber. Når man oplever noget sammen, så får man også noget at snakke om – og føler sig mere forbundet.

Derfor kan du med fordel gøre det til en vane at spørge dig selv næste gang, du finder dig selv stående med smartphonen i selfie-stilling, hvorfor du gør, som du gør, og om der er mennesker, som du hellere burde dele oplevelsen med.

Måske vil mindet derved sidde bedre fast i jeres hjerner – og måske vil chancen for, at jeres relationer til hinanden styrkes, blive større …

Er det ikke det, en ferie også handler om?