Lad os skrue urene 17 år tilbage og stoppe ved klokken 14.46.
Hvor var du henne på det tidspunkt?
De fleste voksne danskere kan sagtens huske 11. september klokken cirka 14.45, for det var her, verden forandrede sig.
Selv var jeg redaktør på TV2 Nyhederne og i gang med at diskutere dagens nyhedsudsendelse på det store redaktionsmøde. Det var en sløv dag uden de store nyheder, og da en assistent forsøgte at afbryde mødet med, at et fly var fløjet ind i World Trade Center, troede de fleste af os, at det var en mindre stunt, ligesom Mathias Rust havde lavet med russerne nogle år forinden. Alligevel afbrød vi mødet, og foran vores øjne fløj Flight 175 ind i tårn nummer 2. Verden var i brand, og alle verdens øjne var rettet mod New York.
En halv time senere fløj endnu et fly ind i Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium. Og endnu en halv time senere styrtede det fjerde fly ned på en mark i Pennsylvania. På det tidspunkt var TV2 og alle andre medier i fuld alarmberedskab. Det samme var alverdens regeringer. Og på min post som nyhedsredaktør slog tanken ned i mig: Er dette begyndelsen til Tredje Verdenskrig?
Der var løbende meldinger om endnu et fly på vej mod Det Hvide Hus i Washington, fly mod London og fly mod Paris. Det var overraskende og som en sværm af fly, der ville styrte hele den vestlige samfundsorden ned. De fleste medier vidste meget lidt, men formåede at levere en sober og uhysterisk dækning, men det var også en tid uden Facebook, Twitter og andre sociale medier, der kunne have spredt alle mulige informationer og billeder.
Da angrebet var slut, var verden en anden.
2996 mennesker fra 70 forskellige nationer omkom - de fleste i forbindelse med WTC. Flere end 6000 mennesker blev såret. De to tårne og ruinerne brændte i tre døgn, og New Yorks redningsmandskab betalte en meget høj pris. Adskillige brandmænd omkom i forsøget på at hjælpe.
Vi lever stadig i tiden efter 11. september, hvor især George Bush introducerede doktrinen 'I er enten med os - eller imod os'. Vi var alle med, og Natos pagt om alle for en blev aktiveret. Danmark, som loyal allieret, gik med USA i jagten på de ansvarlige fra Al-Qaeda. Senere kom krigene mod Irak og Taleban i Afhanistan. Krige, der nok er vundet, men hvor freden er mere eller mindre tabt.
Siden 11. september har vi levet i en slags mild undtagelsestilstand, som vi bare har vænnet os til, og som ikke præger vores hverdag i udpræget grad. Vi er et land, der ligger højt på terrorens liste, men vi lever med det. Vores samfund er i dag indrettet på, at et muligt terroranslag er sandsynligt - ikke som 11. september 2001.
Vi lever i dag et andet liv, vort samfund er et andet, vores sikkerhed er mere truet. Men grundlæggende lykkedes det os at holde fast i den vestlige verdens struktur og værdier. Vi er stadig et frit demokrati.
11. september ændrede os - husk det i dag - men terroristerne vandt ikke.
