Skilles eller ej? Det er for flere og flere forældre spørgsmålet.
Nogle har stadig det udgangspunkt, at man skal blive sammen for børnene skyld. Men hvis forældrene har nået et 'point of no return' og er helt sikre på, at de er færdige med hinanden, er det bedst for børnene, at man bliver skilt, og at skilsmissen går så hurtigt som muligt.
For når børn tænker tilbage, er den tid, der gik, inden mor og far besluttede sig for at gå fra hinanden, de allerværste. Man skal derfor selvfølgelig ikke blive sammen 'for børnenes skyld', hvis man er færdig med hinanden.
For børnene vil især lide under det kolde distancerede miljø og de små tegn på mistrivsel, som når forældrene ikke længere sover i samme seng eller konstant hakker på hinanden, når de ses. Derfor er en langstrakt separationsproces heller ikke ønskelig. Det vil være som at trække en kat i halen alt for længe.
Taler forældrene dårligt om hinanden, er det yderligere med til at udhule respekten for forældrene
Men så kommer spørgsmålet jo, hvordan man skal indrette sig efter skilsmissen, og hvordan skal samværet skrues sammen? En ting er sikkert, nemlig at en 'jeg er færdig med dig og det liv, vi havde sammen-holdning' under ingen omstændigheder kan forenes med en samværsordning, hvor børnene er næsten lige meget hos hver forælder.
Børn, som kommer og går hos begge forældre, bliver til stadighed mindet om den oprindelige familie. De ønsker at have forhold til begge forældre og bevare loyaliteten til begge. Derfor er kodeordene: samarbejde, kommunikation og ingen åbne konflikter.
Taler forældrene dårligt om hinanden, er det yderligere med til at udhule respekten for forældrene. En mere eller mindre åben konflikt mellem forældre, som har en 9/5- eller 7/7-ordning, er en voldsom og langvarig belastning for børn - og dybest set en pseudoløsning for forældrene.
Derfor er det en god idé at blive enige fra starten om rammerne for samværet, herunder fødselsdage og højtider. Man skal dog ikke lægge aftalerne i for faste rammer. Men børnene har bedst af at vide, hvor de skal være, i god tid i forvejen. Man kan sige, at forudsigelighed skaber trygge børn.
Og så er det en god idé grundigt at overveje, om man kan finde et sted at bo i nærheden af det oprindelige hjem. Ellers skal børnene ud over deres forældres skilsmisse også skilles fra deres venner, skolekammerater og idrætsklubber.
Og undersøgelser fra bl.a. Børnerådet viser, at børn netop ønsker, at forældrene bor så tæt på hinanden som muligt.
Bor de inden for det samme skoledistrikt, kan børnene nemlig passe deres interesser og have skolekammerater med hjem, uanset hvor de opholder sig. Det vil også gøre samværet med børnene mere positivt.
Teenageren kan gå med til festerne når som helst uden at skulle skele til besøgsweekender. Det gider teenagere nemlig ikke, og derfor bliver det også nemmere for forældrene.
Ellers risikerer forældrene at opleve store konflikter med dem.
Teenagere vil ikke ofre mange timer i bus og tog frem og tilbage. Og måske ender det med, at de ikke kan komme med til festen eller den vigtige sportskamp.
Afstanden og beliggenheden bliver altså problemet.
Men på bundlinjen står, at der selvfølgelig er familier, hvor det er bedst, at de voksne flytter hver til sit. Der er ingen, der bryder sig om at bo i et koldt miljø. Så selvom nogle par bliver skilt for let, skal man ikke bo sammen for enhver pris.