Statsminister Mette Frederiksen har fået sig nogle nye, supereffektive bodyguards.
Lederen af korpset er Pia Olsen Dyhr.
Og man kan konstatere, at hun og hendes tropper tilsyneladende har lært af de allerbedste inden for feltet.
For helt som de PET-vagter, der følger Mette Frederiksen overalt, er SF-agenterne parat til at kaste sig uselvisk ind foran, hvis statsministeren bliver angrebet.
Et eksempel: Spørgetime i Folketingssalen. Partilederne griller regeringen om den ulovlige ordre i Mink-skandalen. Det går pænt hedt for sig. Mette Frederiksen er presset.
Men så får agent Olsen Dyhr ordet. Formelt for at stille spørgsmål til statsministeren. Reelt er vi dog ude i en snedig afværgeaktion.
»Jeg er så glad for,« indleder SF-formanden, »at statsministeren tager det her seriøst. Det er alvorlige tider. Store dilemmaer, vigtige beslutninger skal tages. Folkesundheden er truet.«
Derefter henvender hun sig til Jakob Ellemann-Jensen:
»Jeg bliver rystet, når Venstres formand ikke vil svare på, om han også tager folkesundheden alvorligt.«
End ikke den mest skamløse morakker af en kommissær i Socialdemokratiets presseafdeling kunne have lagt snittet bedre.
Det er præcis den type “spørgsmål”, som en presset statsminister vil give sin højre arm for at få. At det så til overflod kommer fra en – på papiret – politisk modstander gør i virkeligheden bare det hele endnu bedre.
Agent Dyhr taler lige ind i det, der gennem hele minkkrisen har været Mette Frederiksens forsvarslinje.
Ulovligheder gøres til “beklagelige fejl”. Og så først og fremmest det her med, at til syvende og sidst tæller kun ét: Varetagelsen af folkesundheden – altså målet, der helliger midlet.
Optrinnet ved spørgetimen er karakteristisk for SF's strategi i disse uger.
Kun fordi alt andet trods alt ville være for pinligt, erkendes det dog, at ulovligheder er noget “rod” eller “sjusk”, som Olsen Dyhr foretrækker eufemistisk at udtrykke det.
For en ordens skyld bedyrer man også, at Mink-sagen skal analyseres – men det skal vel at mærke kun ske gennem advokatundersøgelse, der i hele sin konstruktion pr. definition er impotent, fordi den ikke kan afhøre vidner.
Altså pligtudmeldingerne. Der mest af alt fremstår halvhjertede.
Helt anderledes til stålet går SF, når det handler om at angribe dem, der angriber regeringen for at have brudt retsstatens principper.
Den slags plejer godt nok at være noget, som SF går en del op i. Men man er meget mere optaget af “tonen” i debatten. Det være sig fra Inger Støjberg, fra diverse kommentatorer eller fra demonstrerende landmænd. Her er SF fluks ude på de sociale medier. Det være sig i skikkelse af korpslederen selv – eller af en de andre meget ihærdige livvagter, eksempelvis Margrete Auken eller Kirsten Normann.
Også her skal selv den mest utrættelige socialdemokratiske partisoldat stå virkelig tidligt op for at følge med.
På papiret er SF et parti, der går op i, at staten ikke begår ulovligheder. Og mon ikke SF ville have stået allerforrest for at få en tilsvarende sag undersøgt helt til bunds, hvis statsministeren havde været borgerlig.
Nu sidder der imidlertid en socialdemokrat – tilmed en historisk populær en af slagsen.
Og her nærmer vi os formentlig forklaringen på den ildhu, hvormed SF går til missionen.
Det er nemlig ikke kun Mette Frederiksen, som SF beskytter. Det er i høj grad også egne vælgerinteresser.
For nok er den gennemsnitlige SF'er rituelt tilhænger af, at loven skal overholdes og retsstaten beskyttes. Men det er nu mest principper, der skal håndhæves, når det er de blå, der forbryder sig mod dem.
Pia Olsen Dyhr har spottet det pænt store vælgermæssige potentiale i et placere sig som et artigt halevedhæng til Socialdemokratiet. Det sikrer en nogenlunde stabil tilslutning på omkring de otte procent.
For der er mange af dem: De offentligt ansatte kvinder – SF's kernemålgruppe. Dem, der til enhver tid prioriterer folkesundheden højere end en højpandet, københavnerakademisk mediebåren diskussion om grundloven.
Og netop derfor er det, at Mette Frederiksen heller ikke i fremtiden behøver at se sig uroligt over skulderen.
SF-tropperne skal nok passe godt på hende. Hun kan være helt tryg.
