Debatindlæg af Rasmus Stoklund, folketingskandidat (S)

Tirsdag kommer rigmanden Rachid Nekkaz til Danmark for at betale bøderne for de kvinder, der har fået en bøde for at gå tildækket på gaden. Uanset hvad man mener om det nye tildækningsforbud, så hører det ingen steder hjemme, at algerieren vil holde dansk lovgivning for nar.

I en retsstat bør det være sådan, at den, der begår et lovbrud, selv må tage konsekvensen. Idømmes man fængsel, skal man ikke kunne betale en anden for at ruske tremmer for én.

Kører man for stærkt, skal man ikke kunne tørre klippet i kørekortet af på sin bedstemor.

Og får man en bøde for at køre over for rødt på cykel, skal man ikke kunne sende bøden til en rigmand, der mener, at det burde være lovligt.

Mange af den algeriske rigmands støtter sammenligner hans løfte om at betale bøder med, at de selv engang har betalt en parkeringsbøde eller en fartbøde for deres datter. Og 'må man så heller ikke det?!', spørger de retorisk. Men her blander de pærer og bananer.

Rachid Nekkaz har på forhånd meddelt alle, der ønsker at bryde lovgivningen, at han vil betale de bøder, der udstedes. I praksis vil han med sit initiativ sætte lovgivningen ud af kraft.

Rasmus Stoklund. Vis mere

Hjælper man derimod et familiemedlem med at betale en bøde, så er lovgivningens konsekvenser ikke forsvundet, og i de fleste familier vil man stadig finde det ærgerligt at modtage en bødestraf.

Med andre ord vil de fleste – uagtet at deres forældre måske hjælper med at betale – helst undgå at modtage en bøde, og lovgivningen har dermed fortsat effekt.

Rachid Nekkaz er blevet mødt med stor sympati fra dele af venstrefløjen og de konservative muslimer, som ønsker, at kvinder går med burka og niqab.

Den alliance er i sig selv et paradoks, for siden hvornår er kampen for ligestilling og kvinders rettigheder blevet forenelig med en idé om, at kvinder ikke må ses i det offentlige rum?

Men uanset om man er tilhænger af tildækningsforbuddet eller ej, så bør Rachid Nekkaz' støtter huske det principielle i sagen. For ville de også bakke op om at rige mennesker de facto skal kunne nulstille lovgivningen, hvis det handlede om en lov, som de selv var enige i?

Hvis en rigmand eksempelvis lover at betale bøder for alle fødevareproducenter, der bliver taget i at bruge ulovlige tilsætningsstoffer, ville de så også finde det legitimt?

Eller hvis en anden rigmand meddelte, at han i fremtiden ville betale alle fartbøder, der blev udstedt i Danmark, ville det så være i orden?

Det ville Rachid Nekkaz' støtter næppe mene, og det udstiller deres hykleri i sagen.

Det bør helt principielt være sådan, at det er Folketinget alene, som beslutter, hvilke love der skal gælde i Danmark.

Og uagtet, at man kan være uenig i lovgivningen, er man som borger alligevel nødt til at respektere den lovgivning, som Folketinget vedtager.

Ellers får vi et samfund, hvor jungleloven hersker. Og det må aldrig blive sådan, at velhavende mennesker kan bruge deres formuer til i praksis at sætte lovgivning ud af kraft.

Derfor skal vi ikke acceptere, at Nekkaz vil holde den danske retsstat for nar, og derfor må det overvejes at indføre lovgivning, som forhindrer folk som Nekkaz i på organiseret vis at forsøge at underminere det danske folkestyre.