Danmarksdemokraterne vil bekæmpe negativ social kontrol på ungdomsuddannelserne. Noget, der får Danske gymnasieelevers sammenslutning til at anklage partiet for »muslimbashing.«
Hvis det stod til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne, så skal der i fremtiden følge en række krav med, når unge søger ind på en ungdomsuddannelse.
For i sidste uge, under partiets sommergruppemøde, præsenterede de et udspil bestående af 15 forslag, der skal bekæmpe negativ social kontrol på danske ungdomsuddannelser.
Et udspil, som partiet kommer med på baggrund af flere historier om negativ social kontrol, der er kommet frem i løbet de seneste år.
Eksempelvis delte den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir flyers ud ved skolestart i år, der opfordrede muslimske gymnasieelever til at holde fast i deres tro.
Berlingske har også i 2026 dokumenteret, at der findes negativ social kontrol på tre hovedstadsgymnasier.
På trods af dette er Danmarksdemokraternes udspil ikke faldet i god jord blandt DGS - danske gymnasieelevers sammenslutning, der i en Instagram-video kalder forslaget for »muslimbashing.«
»I DGS mener vi, at det er fuldstændig vanvittigt at lave regler og retningslinjer, der på den måde straffer gymnasieelever baseret på deres identitet,« lyder det i en videoen, der er optaget delvist foran Imam Ali Moskeen i Københavns nordvestkvarter.
Nu tager parterne debatten i B.T.s debatpodcast, Borgerlig Tabloid.
»Meget af retorikken omkring forslagene handler om muslimer, og det forstår jeg godt, da det er i nogle af de miljøer, hvor der er problemer,« siger forperson for DGS, Oscar Tønsberg Hoffmann, og fortsætter:
»Det, der gør det til muslimbashing, er, at det primært er symbolpolitik, som vi ikke tror kommer til at virke, og som derfor primært tjener det formål at bashe muslimer.«
Ét af de forslag, som Danmarksdemokraterne kommer med, er blandt andet, at man kun må tale dansk på ungdomsuddannelserne.
»Men er du enig i, at hvis man skal kunne sætte ind over for det her, så skal man også forstå, hvad det er, der bliver sagt, og det kan lærerne af gode grunde ikke, fordi de ikke kan arabisk?« spørger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.
»I stedet for at kategorisere alle, der taler arabisk, som nogen, der udøver social kontrol, så tror jeg i langt højere grad, at løsningen er at tale med de elever, man frygter bliver udsat for social kontrol,« forklarer han.
»Men hvad er idéen med at rende rundt og tale arabisk på et dansk gymnasium?« siger Inger Støjberg og slår fast, at den negative sociale kontrol, der finder sted på nogle danske ungdomsuddannelser, er problematisk.
»Det er et problem, og jeg synes, det er ærgerligt, at man fra Danske gymnasieelevers sammenslutnings side ikke anerkender det her problem,« siger formanden for Danmarksdemokraterne og fortsætter:
»Fordi så er du jo med til på en eller anden måde at fastholde nogle piger i det fængsel, som de måske ikke ønsker at være i, og blive pålagt nogle ting, som de ikke ønsker, fordi de faktisk gerne vil være en del af det danske samfund med frisind.«
Inger Støjberg peger blandt andet på, at det at bære tørklæde kan være et kvindeundertrykkende symbol, som hun ikke synes »hører hjemme på ungdomsuddannelser.«
»Jeg synes, at det er så ærgerligt, at I ikke bakker op om det her. For jeg ser jo det her som værende en metode til at få indført meget af det, som I ønsker, nemlig frisind og ligestilling på gymnasierne,« lyder det.
»Jeg vil gerne have mig frabedt, at jeg på nogen som helst måde accepterer eller støtter social kontrol, det gør jeg absolut ikke,« understreger Oscar Tønsberg Hoffmann.
På DGS' hjemmeside fremgår det, at der bør være klare skriftlige retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd ved eksempelvis homofobi.
Noget, som B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, mener er dobbeltmoralsk.
»Er det ikke lidt underligt, at når det handler om normkritik og LGBT-rettigheder, så er det, som om, at der er en fast hånd fra jeres side,« siger han og fortsætter:
»Men når det så handler om de her muslimer, der bliver udsat for negativ social kontrol, så er det sådan noget, som studievejlederen skal håndtere?«
»Det handler jo om, at man som gymnasieelev skal have ret til at være sig selv med den identitet, man selv vælger,« siger han og fortsætter:
»Problemet her er, at vi begrænser elevernes muligheder for at være sig selv.«
Du kan lytte til afsnittet herunder, på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.
