På forsiden af Altingets magasin erklærede Mette Frederiksen i denne uge, at “prisen for at blive statsminister kan blive for høj”. Det lyder umiskendeligt ligesom, da Lars Løkke Rasmussen erklærede, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. Det er blevet en påstand, som har fulgt ham siden - oftest ledsaget af hånlatter.

Da Lars Løkke Rasmussen overtog formandsskabet for Venstre, takkede han landsmødet for valget med de afsluttende ord “Det er en stor dag for lille Lars”. Han var selv skeptisk overfor formuleringen, men som hans daværende rådgiver anbefalede jeg den.

I mange år havde Venstre brugte kælenavnet “lille Lars fra Græsted”, og netop den dag, hvor han trådte ud af rollen, mente jeg, at det ville være en fin og ydmyg måde at afslutte cirklen ved at sige det en aller sidste gang. Jeg tog alvorligt fejl. Den sætning hjemsøgte ham i hele hans førte periode som statsminister.

Helle Thorning Schmidt rystede heller aldrig “der kommer en god løsning i morgen” af sig. Faktisk er der så mange 'gode forkerte' sætninger i den politiske danmarkshistorie, at Hans Engell har skrevet årets mandelgave-bog “Lusepustere og slingrefise” om netop de sætninger. Og nu har Mette Frederiksen så valgt at gøre Løkkes seneste øv-sætning til sin egen.

Den type sætninger er ørehængere, som er alt for nemme at huske, og det er med dem som med den peberspray, Folketinget i denne uge gav tilladelse til, at man må benytte civilt: Det, der kan bruges med saft og kraft af afsenderen, kan også bruges imod én selv.

Den markedsføring, politikere benytter af sig selv, kan ramme dem selv hårdt. Se blot den kritik, Mette Frederiksen er blevet mødt med, siden hun erklærede, at hun vil være “børnenes statsminister”. Det er en dagsorden, hun endnu kan vinde, og mon ikke hun har en lang række politiske forslag i skuffen, som skal sandsynliggøre, at hun kan levere varen frem mod folketingsvalget.

Men enhver toppolitiker bør til gengæld skrive sig bag øret, at alle variationer af “statsminister for enhver pris” bør figurere på listen over forbudte stoffer. Ligesom ordet “ultimativt” har været på listen siden Marianne Jelveds tid.

“Tjah, bum bum bum” (fra Niels Helveg Petersen), “sådan er det jo” (fra Margrethe Vestager) eller “det går op, det går ned, men det skal nok gå” (fra Poul Schlüter). Uanset hvor meget de anstrenger sig, de kære politikere, så kommer der en ny øv-sætning i morgen!