Debatindlæg af Naja Lauritsen, 17 år, ungarbejder, Dagli'Brugsen i Glud. Skrevet som reaktion på 'Astrups lørdagsbrok: Så find dog min vare, dumme ekspedient!'

Kære Astrup, hvor har du dog ret! Sådan burde jeg sige. For efter supermarkedernes koncept har kunden jo altid ret. Og når jeg møder ind bag kassen, smører mit bedste fredagssmil på og skal svare på håbløse spørgsmål fra 07.00 morgen til 16.00 eftermiddag, ja, så er det da klart, jeg til sidst ikke orker flere spørgsmål om, hvor syltede, økologiske, glutenfri og vigtigst af alt pasteuriserede mariekiks ligger.

Nu arbejder jeg til daglig selv i en Dagli'Brugs, der overhovedet ikke kan hamle op med mængden og variationen af forskellige varer i en butik som Bilka, men derfor betyder det da ikke, at jeg har kendskab til hver en varers placering, pris og udløbsdato.

Når du så kommer lige fra arbejde fredag eftermiddag og er klar på weekend, så er det da langt fra i orden at forvente, at jeg kan placeringen på en vare, som vi måske sælger fem gange om ugen. Hvad regner du mig for? Derfor giver jeg dig mit bedste bud eller sender dig videre til en anden kollega, hvad ellers skulle jeg gøre?

Hver vagt skal jeg høre på kommentarer som:

»Koster poser penge?«

»Kan det passe, I ikke har flere toliters poser?«

Jamen, søde kunde, søde Astrup. Det jo for pokker dig, der har stået og kigget på hylden, er den tom? Ja, så er risikoen for at vi ikke har flere toliters poser jo stor. Og så brokker du dig over, at vi svarer, at vi ikke har flere, hvis hylden er tom.

Jeg er da som ungarbejder klar over, hvilke dage vi får varer. Og hvis dem, der går på gulvet og sætter varer på plads, har færdiggjort det dagen inden eller har været den afdeling igennem, så kan jeg jo ikke fortælle dig andet, end »hvis hylden er tom, så har jeg ikke nogen.«

Forventer du, jeg cykler til nabobutikken og henter dem for dig?

Nu kan jeg fortælle dig en anden sjov genganger, I kunder så gerne kommer med. Jeg tænker sågar, det er min favorit:

Kunde hvisker stille ind over kassen: »Det bare fordi, jeg har gået og haft lidt ondt i maven på det sidste, og jeg ved ikke, om det er tarmkræft eller forstoppelse? Hvad synes du jeg skal gøre?«

Ungarbejder kigger skeptisk ind i medicinskabet, som består af fem forskellige medicinpræparater.

»Her er alminox, prøv dem, ellers vil jeg nok spørge til råds på apoteket.«

Når du som kunde forventer, at jeg som ungarbejder er apoteker, har fotografisk hukommelse over grønsagernes numre og selvfølgelig altid har  ja-hatten på, er det da klart, at jeg til tider kan være lidt forvirret eller i værste tilfælde komme til at glemme nummeret på aubergine.

Og ja, hvis dit æble er gået ind til 2,50 kroner i stedet for tilbuddet til to kroner, så kom da endelig foran køen for at få dine 0,5 kroner. For en ting er sikkert: Kunden har altid ret, og ungarbejderen gjorde sit bedste for at snyde kunden.

Men du kommer selvfølgelig det hurtigere hjem til din weekendøl på terrassen, uvidende om at du gav ungarbejderens lyst til at arbejde endnu et huk nedad. Men til gengæld ser jeg endnu mere frem til den lunkne øl, jeg selv skal have, når jeg går på weekend.

Jeg siger bare, at vi unge, der sidder bag kassen i supermarkederne, vi er Danmarks fremtid. Og når du en dag kommer på plejehjem og mangler en ble, så kan jeg love dig for, at jeg til den tid har lært mit eget barn, der i fremtiden sidder bag kassen, at sige: »Hvis hylden er tom, så har jeg desværre ikke flere.«

For det er oprigtigt det eneste, du får ud af det, hvis du stresser og bliver sur på en ungarbejderen, der egentlig gør sit bedste.

Og nu vi er i gang, tror jeg, at jeg kan tale på alle ungarbejders vegne. De fleste af os nyder at komme på arbejde, møde nye mennesker, få en rap replik i køen og sende jer godt hjem på fyraften eller weekend. Men vi er kun mennesker, og den salat, der er på menuen fredag aften, klarer den nok uden importeret dragefrugt fra Spanien.

Ha' en god aften, ha' en god weekend, og nyd det gode vejr for mig.

Jeg sidder bag kassen, og jeg har styr på mit arbejde!