»Det er godt nok en skøn dreng, du har.« Sådan lyder det ofte, når Charlotte Højlund er ude med sit yngste barn. Men det skønne barn er ikke en dreng. Hun hedder Lykke, er syv år gammel og går kun i tøj, der ofte bruges af drenge.

Boxer shorts, T-shirts med superhelte, blå gummisko. Sågar badeshorts i stedet for badedragt eller bikini. Lige siden Lykke blev gammel nok til at have sin egen vilje, har hun udelukkende gået i den slags tøj, og det har hendes forældre aldrig forsøgt at hindre hende i.

»Jeg kunne sagtens tvinge hende i kjole og lyserødt tøj, men så ville jeg have en pige, der er dybt ulykkelig over, at hun skal proppes i tøj, hun føler sig underlig i,« siger 50-årige Charlotte Højlund, der udover Lykke har seks andre børn og tilføjer:

»Som hendes mor, er jeg den sidste, der skal få hende til at føle sig forkert.«

Præcis som til dagligt, foretrækker Lykke også drengetøj, når hun er på stranden.
Præcis som til dagligt, foretrækker Lykke også drengetøj, når hun er på stranden. Foto: Charlotte Højlund
Vis mere

Hendes datters interesse for det 'drengede univers' stopper ikke kun ved tøjet. Lykke elsker action- og superhelte, og ved frisøren beder hun om at blive klippet som sin 15-årige storebror, Sylvester. Hun går til breakdance, mens hendes søster går til ballet, og da hun var bare to et halvt år gammel, fortalte hun pædagogerne i børnehaven, at hun var en dreng.

»Benjamin er en dreng, fordi han har en tissemand. Jeg er en dreng, fordi jeg har en tissekone,« har hun endda engang forklaret sin mor.

Lykke er intelligent. Hun ved godt, at der findes en genetisk definition på køn, men den siger hende ikke så meget.

Stigende antal

Selvom Charlotte Højlunds datter går i drengetøj, får klippet sit hår kort og har 'drengede interesser', har hun aldrig har udtrykt et ønske om at skifte køn. Det er dog en tanke, som et stigende antal børn og unge går med.

I 2011 var der 16 børn og unge under 18, der blev henvist til Sexologisk Klinik for transkønnethed, hvor man kan få behandling og rådgivning om transseksualitet og kønsidentitet. I 2017 var tallet steget til 106 - en stigning på 84 procent.

»De børn og unge, der bliver henvist til os, går med tanker om, at der er noget ved dem selv og den måde, de oplever dem selv på, som ikke passer til deres biologiske køn,« siger Birte Smidt, som er klinikchef på Psykiatrisk Center København.

Hun oplyser at langt størstedelen af de børn og unge, der kommer hos dem, er mellem 14 og 18 år og anslår, at godt 75-80 procent af dem, der bliver udredt, bliver videre henvist til hormon- eller operativ behandling.

Lykkes fremtid

Charlotte Højlund har naturligvis gjort sig tanker om fremtiden, og skulle hendes datter ønske at skifte køn, når hun bliver ældre, har hun sin mors opbakning.

Lykkes 15-årige storebror, Sylvester, er hendes største forbillede.
Lykkes 15-årige storebror, Sylvester, er hendes største forbillede. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Lykke er som hun er, og jeg elsker hende grænseløst uanset, hvad hun vælger,« siger Charlotte Højlund og tilføjer:

»Men lige nu ser vi tiden an. Jeg ville aldrig pålægge så ungt et menneske det ansvar at skulle beslutte køn allerede.«

Og det er heller ikke noget, der haster. Lige nu trives Lykke nemlig lige præcis, som hun er.

»Jeg har ikke en pige, der er ked af det. Tværtimod. Hun er lykkelig, velfungerende og klarer sig godt i skolen. Hun har masser af  venner og er forgudet af søskende og familie. Der er intet underligt, forkert eller afvigende ved hende. Hun er bare Lykke.«