I denne uge har en klassiker fundet vej til spalterne: Ministerbiler.

Kan det virkelig passe, at en minister flyver til Aalborg, mens ministerbilen kører derop for at transportere ministeren rundt i området? Er det ikke noget værre svineri med skatteborgernes penge?

Og burde ministrene ikke tage toget i disse klimatider?

Lad os starte et andet sted, nemlig til EU-topmøde i Bruxelles. Når den danske statsminister ankommer der, så parkerer det lille danske challenger-fly, hun i dagens anledning har lånt af forsvaret, alleryderst på den bane, hvor regeringschefernes fly parkerer.

Derfra bliver de hentet i biler og kører ind til topmødet sammen med deres EU-ambassadør, så de undervejs kan tale om prioriteter, sidste nyt fra kommissionen og andre landes positioner. Det er alt sammen vigtigt for at være klædt på til dagens møde.

Men det er faktisk slet ikke den køretur, jeg ville fortælle om. Det er fly-parkeringen yderst på banen. Det er nemlig det mindste og sandsynligvis ældste fly, den danske statsminister ankommer i.

Derfra kører hun forbi større og større fly fra de øvrige delegationer. Jeg husker tydeligt den tur – fra flyets svar på en brugt og bulet Renault Clio forbi Volvoen, Audien og Bentleyen.

Det forunderlige er, at det gør de fleste danske ministre lidt stolte, at vi er dem i Clioen. Ingen af dem tænker: Vi burde have en Bentley.

Men ved I hvad: Vi kunne godt give dem en ny Skoda.

Da svenskerne engang i 00’erne overtog det roterende formandsskab for EU, købte de fire nye regeringsfly. Fire! Så ministrene nemmere kunne passe deres arbejde.

I Danmark har vi ikke engang ét. Vi låner forsvarets fly. Det samme som kongehuset kan låne. Det fungerer fint, men er alt andet end luksuriøst.

Og så til ministerbilerne. Ja, de er store, dyre og komfortable, men de tjener et formål. De er rullende kontorer, hvor ministeren skal kunne føre fortrolige samtaler undervejs - fortrolige i den helt konkrete betydning, at det kræver sikkerhedsgodkendelse at være i den anden ende af samtalen.

Hvis det kun handlede om transport, kunne man godt sende dem af sted i en taxa, men dels ville de blive meget trætte i ørerne af de snakkesalige chauffører, og dels skulle de så ofte selv kunne finde vej. Der ville også være en sikkerhedsudfordring.

Vi har en forventning om, at vores ministre ikke blot skal passe arbejdet i Bruxelles, men også kender hver en afkrog af Danmark, besøger små erhvervsdrivende, regionale uddannelser og plejehjemmet i Lemvig.

Men de skal helst ankomme som Klods-Hans, for de skal ikke tro, at de er noget.

Man skal ikke sammenligne statsministerens årsløn på under 2 mio. kr, ministerbil og adgang til at bruge Marienborg (som hun iøvrigt bliver beskattet af at bruge) med ens egen løn. Man skal sammenligne med C20-virksomhedernes topledere, for hendes arbejdstid og ansvar overstiger deres.

Så der burde være plads til at opgradere fra Klods-Hans-niveau til Skoda Octavia, uden at sammenhængskraften, solidariteten og hvad man ellers vægter så højt ved beskedne vilkår for ministre, går fløjten.

Danmark vil stadig parkere yderst på landingsbanen i Bruxelles!

Til gengæld skal ministrene overholde deres del af aftalen (som beskrevet i 'Åbenhedsordningen'). De skal offentliggøre deres udgifter på ministeriernes hjemmesider. Og det er der pt. otte ministerier, der sløser med.

Ugens 'ja'

Statsministeren er blevet gift efter flere udsættelser af brylluppet, blandt andet på grund af EU-topmøde (se selv, de arbejder benhårdt).

Man siger, at hvis man vil have en ven i politik, så skal man få sig en hund. Men mon ikke det trods alt er bedre med en livsledsager, som støtter, opmuntrer og trøster på ens vej.

For da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære. Hjerteligt tillykke til det lykkelige brudepar!

Ugens is:

Der er politik i alt - således også i is. I denne uge var det Eskimo-isen, der blev ugens debatemne, for er det identitetspolitisk fnidder at mene, tiden er løbet fra det navn?

Eller er det kulturelt vigtigt at holde fast i is-arven? Først og fremmest er det en sølle is. Private virksomheder er fuldkommen i stand til at fastlægge produkters navne indenfor lovgivningens rammer, og evner i reglen bedre at følge kundernes ønsker til både navnegenkendelse og fornyelse end debat-Danmark.

Deres omsætning afhænger af det. Men sommeren skal jo gå med noget, så i næste uge runder vi sikkert Københavnerstangen eller jydekrogen.

Ugens larm:

Og nu vi er ved larm. Det larmer på Islands Brygge, og det bliver der sagt og skrevet meget om. Det er også blevet en politisk sag.

Vi kunne også bare overlade det til folk selv. Ligesom man må forvente sæsonpræget gyllelugt, når man flytter på landet, må man forvente sæsonmæssig larm i byen.

Men ligesom landmanden ikke kører gylle ud i konfirmationsweekenden, så kan ungdommen også skrue ned for boomblasteren efter midnat.

Tag nu bare lidt hensyn, folkens, så undgår vi for mange regler.

Har vi ikke nok?