Inger Støjberg har forladt Venstre, men siger reelt, at det var Venstre, der forlod hende.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev beskyldt for at have uld i munden, men man kan nu beskylde Inger Støjberg for at have halm i munden, for hun forlod Venstre med en bredside af beskyldninger, der bedst kan beskrives som stråmænd – altså manipulationer af sandheden.

Hun siger, at hun er den første kvinde, der er blevet fyret på grund af MeToo. Det er en stråmand.

Hun blev opfordret til at trække sig som næstformand på grund af, hvad Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse anså for illoyal adfærd.

Ligesom det i øvrigt er en stråmand, at det skulle være Jakob Ellemann-Jensen, der har fyret hende. Det har hverken formanden, forretningsudvalget eller hovedbestyrelsen magten til at gøre. Hun trak sig selv som næstformand. Så teknisk set er hun slet ikke blevet fyret.

Inger Støjberg siger også, at Venstre har slået ind på en ny udlændingepolitik. Det er en stråmand.

Partiet har ikke ændret udlændingepolitik. Men Inger Støjberg så gerne, at de gjorde. Hun vil gerne gå mere i kødet på islam som sådan, og hun vil gerne ændre de internationale konventioner. Hun forudser en 'indvandringsbølge' fra Afrika og Mellemøsten, som de aktuelle tal for asylansøgninger ikke kan underbygge, men som selvfølgelig kan opstå senere på grund af 'globaliseringen og den ulighed, den skaber i verden', som Inger Støjberg torsdag forklarede til Jyllands-Posten.

Men det er altså hende, der ville flytte partiets politik, og ikke partiets politik, der havde flyttet sig.

Også spørgsmålet mellem land og by hæfter Inger Støjberg sig ved. Hun finder det problematisk, at der nu ikke sidder jyder i Venstres ledelse.

Det lidt særprægede er, at man ifølge Inger Støjberg kun tæller som tilstrækkelig jyde, hvis man også er fastboende i Jylland. Det tæller for eksempel ikke, at Troels Lund Poulsen bor på en gård på Vestsjælland, hvorfra han også driver et mindre landbrug, eller at Karsten Lauritzen, hvis familie har dybe rødder i det nordvestjyske, har et sommerhus i Tornby.

Det er bopælsadressen, der tæller. For Inger Støjberg.

Derfor giver det også mening for Inger Støjberg at sige, at hun gerne ville melde sig ud af Christiansborg-Venstre, men blive i sit baglands-Venstre. Foreløbigt vælger hendes bagland nu at blive i det Venstre, der dækker både Skive-egnen og Christiansborg.

Inger Støjberg har selvfølgelig også legitime pointer, som for eksempel at Venstre-formanden har kritiseret hende for at have for tætte forhold til andre i blå blok.

Der svarer hun med et spørgsmål: Kan man det? Og hun har jo fuldkommen ret, for relationer er afgørende for de politiske muligheder. Sandheden er bare – sagt helt uden halm i mund – at hendes relationer internt i Venstre var blevet så slidte, at samarbejdet ikke længere kunne fungere. Hun tabte en magtkamp.

Men hun kan stadig vinde morgendagen. Det bliver bare et andet sted, for uanset hvordan hun vender og drejer ord, halm og gammel skrå, så var det hende, der forlod Venstre. Ikke omvendt.

 

Ugens venteliste:

Mens Inger Støjberg nu efter noget, der minder om 5.000 omdrejninger, blev færdig med at vende skråen i forhold til sit medlemskab af Venstre, kan hendes bagland og ikke mindst de håbefulde partiledere i både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som har investeret så meget i at forsøge at tiltrække hende til deres respektive partier, skrive sig på ventelisten. Der er flere omgang skrå, der skal vendes. De kan trøste sig med dette japanske ordsprog: Sejren tilhører de, som venter en halv time længere end deres modstander.

Ugens kvæler-kommunikation:

Der har udspillet sig en længere palaver om den nye forsvarschef, fordi forsvarsministeren betragter ham som en 'styrelseschef' og insisterede på selv at deltage i et af meget få interview, han stillede op til efter sin tiltrædelse. Den underliggende problemstilling er igen regeringens meget kontrollerende indstilling til kommunikation. Det kan være prisværdigt, at politikere selv vil stå på mål for beslutninger og visioner, men det er simpelthen noget skidt, hvis det sker på bekostning af offentligt ansattes ytringsfrihed. Det er en nødvendig del af den offentlige samtale, at vi får fagpersoners stemmer på banen, lige fra pædagogen over miljø- og teknikforvaltningschefen i kommunen til forsvarschefen. De arbejder for os allesammen – ikke kun for ministeren.

Ugens visionære:

Regeringen har indgået en bred aftale med Folketingets partier (minus Nye Borgelige) om oprettelsen af to energiøer, som skal kunne sende store mængder strøm fra danske havvindmøller til resten af Europa. Der er nogle ubekendte. For eksempel beror det hele på teknologisk udvikling, og ikke mindst om regeringen kan indgå aftaler med andre lande, så vi også kan komme af med de store mængder strøm. Der skal investeres for svimlende 210 milliarder kroner. I en tid, hvor de politiske diskussioner og forskelle ofte bliver meget små, skal partierne bag aftalen have ros for at tænke både stort og visionært. Gør det igen!