For første gang nogensinde blev grundlovstalerne holdt mere eller mindre virtuelt. Nogle politikere tilpassede sig de særprægede omstændigheder bedre end andre.

Mette Frederiksen:

Dagens første tale var statsministerens. Det valg var klogt, for på den måde blev det Frederiksens tale, som slog tonen an for resten af dagen.

Talen var velproduceret, men også en anelse livløs uden publikum og vind i håret.

Tonen var næsten ligeså alvorlig, som da hun lukkede landet ned i marts. Det var ikke en 'os og dem'-tale, men derimod en 'mig og jer'-tale. Statsministeren fortalte, at hun aldrig har været mere i tvivl end under coronakrisen, men at hun traf de rigtige beslutninger, og at danskerne har været dygtige til at lytte efter og gøre, som der blev sagt.

Og så tog hun danskerne til indtægt for, at ingen uden for Christiansborg ønsker sig hverdagens ævl og kævl tilbage. Der tager hun nok munden lidt for fuld. Men det er et faktum, at hun er en historisk stærkt S-statsminister. Til gengæld var der ikke mange ord om Grundloven. Pudsigt, når dele af den nu er sat ud af kraft. Og på grundlovsdag. Jeg er typen, der rent faktisk forventer at finde en reje i rejesalten.

Jakob Ellemann-Jensen:

Det var op ad bakke fra start for Ellemann, som kunne starte dagen med, at en flok førende økonomer undsagde hans momsforslag og en klumme fra den tidligere formand, der (igen) sad i skabet i forhold til at udfordre regeringen.

Ellemann tonede frem foran Dannebrog og blomstrende rhododendron i Holte. Flot billede, men på tv virkede det lidt mystisk, at Ellemann kom til at se lige forbi os som lyttere, uden at man kunne se publikum.

I talen zoomede Ellemann ind på de danskere, der har mistet jobbet under coronakrisen, og han fik det endda til at hænge sammen med grundloven. Det er nu rart, når den må komme med til grundlovsdag. Indholdet i talen var vældig fint - og man fik da både ideologi og konkret politik.

Til gengæld er det ærgerligt, at statsministerens ekstremt langsomme talestil tilsyneladende smitter. Og blandt andet derfor blev talen alt, alt for lang og tung til virtuelt brug. Grundlovsdag bød på en enestående chance, men Venstre-formanden valgte sikkert - og kedeligt.

Kristians Thulesen Dahl:

En traditionel tale leveret til et rigtigt publikum - absolut ikke virtuel. Kristian Thulesen Dahl var den af partilederne, der gik mest i kødet på statsministeren og regeringen - og netop med afsæt i Grundloven. Det var veludført.

Det har igennem den seneste tid været svært at finde den røde tråd i DFs EU-politik, men den blev i dag slået fast af formanden - endda med retorisk overskud og på en velvalgt dag. Og herfra gled det naturligt over i udlændingepolitik, hvor Thulesen Dahl satte hårde stød ind mod Venstres formand og bakkede op om Venstres næstformand. Ikke godt for blå blok, men DF er på vej op ad et bjerg på en cykel uden dæk, i strid modvind, snestorm og bare knæ, og i den situation er det de færreste, der tænker på hele holdet.

I det mindste var Kristian Thulesen Dahl i offensiven i dag. Det er der, han er bedst.

Morten Østergaard:

Radikale Venstre afholdt grundlovsdag et langt arrangement på Christiansborg, som blev streamet.

Det var godt tænkt og et passende setup på en særpræget grundlovsdag. Partiets formand, Morten Østergaard, holdt derfor en tale, som passede udmærket til radikale medlemmer, der måtte følge med i streamingen, men som simpelthen blev alt for lang til de interesserede, som gerne ville have et snit af alle taler eller kun fulgte med på diverse hjemmesider. Indholdsmæssigt fokuserede Østergaard på klimaet, og budskabet var, at regeringen skulle til at få gang i futterne.

Udfordringen er, at ingen tror på, at Østergaard er klar til at vælte en historisk stærk S-statsminister for at opnå målet.

Pia Olsen Dyhr:

SF har vind i sejlene. Partiet er gået fra en enmandshær til et samlingssted for unge fremadstormende talenter, og det kan alt sammen ses i meningsmålingerne.

Måske derfor blev formand Pia Olsen Dyhrs tale noget rutinepræget ros til statsministeren og let afstøvning af klassiske positioner.

Måske er politikerne simpelthen ved at være trætte efter en lang og slidsom periode. Men i dag kunne det ses på Pia Olsen Dyhrs performance. Det blev dagens mest uinteressante tale. Men hun skulle så heller ikke rigtigt bruge den til noget.

Søren Pape Poulsen:

Den konservative formand havde klogt valgt at holde talen live - fremfor optaget - for at give talen liv og nerve.

Ligesom han stod i den frie natur, hvor man traditionelt holder grundlovstaler. Det virkede fint. Og heldigvis kunne man ikke se den lidt overflødige fanebærer i skærmen under talen. Talen var klassisk konservativ og med det velkendte provinsglimt i øjet.

Men den kom til at handle om for mange ting til, at man efter talen rigtigt husker, hvad budskabet var. Stram vinkling ville have gjort meget ved talen, ligesom den var til den lange side. Men han er nu rar, ham Pape - og det skinner igennem.

Pernille Vermund:

Pernille Vermund præsterede en visuelt flot virtuel tale, der gav indtryk af en sommerdag i haven. Den var heller ikke for lang.

Den var til gengæld ikke overvældende interessant. Den bar dog tydeligt præg af, Nye Borgerlige er dygtige til at snappe efter DFs haser. Der var for eksempel fokus på værdighed i ældre menneskers liv under coronakrisen.

Så man kan sige, at Vermund kørte talen sikkert hjem men næppe vandt noget på indsatsen. Grundlovsdag er ellers en fin mulighed for små partier til at få skabt vokseværk.

Rosa Lund:

Dagens bedste tale, selv om den ikke var velproduceret. Det var filmet i en lidt underlig vinkel på Christiansborg, hvor man både kunne se Lunds papirer, og hun fik en glorie af lampen bag hende.

Til gengæld havde talen en klar vinkel, en logisk fremdrift og noget bid - og den perfekte længde til online brug.

Hun startede med den aktuelle situation i USA, gik derfra - som den eneste - i kødet på Støjberg-sagen for til sidst at slutte, hvor Enhedslisten er stærkest: På retspolitikken. Her varslede hun også, at de vidtgående beføjelser, regeringen har fået i coronakrisen, skal bortskaffes til november.

Det var ikke den politiske leder, Enhedslisten stillede med, men Rosa Lund var til gengæld en fremragende erstatning. Bravo.

Alex Vanopslagh:

Liberal Alliance havde banket et rigtigt grundlovsmøde op under det gyldne indgangsparti til museet Ragnarok i Roskilde. Det kunne mærkes på formandens tale, som blev leveret til et publikum - og det gør altid noget godt for det levende ord.

Indholdet i Alex Vanopslagh tale var stærkt ideologisk og med lidt intellektuel flyvehøjde. Det var tydeligt, at Grundtvig ikke var noget, han havde googlet et lækkert citat af til lejligheden. Og det var strategisk klogt, at han kæmpede for at tage begrebet 'fællesskab' tilbage fra Mette Frederiksen og co. En godt planlagt, udført og leveret tale.

Josephine Fock:

Det er ikke nemt at være forperson for Alternativet, som står i en gigantisk krise. Derfor skulle man heller ikke forvente en velproduceret socialmedie-lækkerbisken af en tale fra Josephine Fock.

Hun var da også klasket op ad en mur, og lyset var ikke så godt. Men til gengæld havde hun klogt valgt at tale kort, uden manuskript og om sine refleksioner. Og så lagde hun faktisk op til, at lytterne kunne tænke selv. Det er befriende, når politikere ikke altid tygger al maden igennem for at gylpe den direkte ned i halsen på os.

Tak for friheden til selv at tygge videre!