Lars Løkke Rasmussens bog, som udkom mandag, har næsten fået mere omtale end regeringens forslag til finanslov. Den tidligere statsminister var træt af træklatring i VLAK-regeringens tid, men er selv endt højt oppe i et træ med sin bog. Og vejen ned ser ikke åbenlys ud.
Bogen 'Om de fleste og det meste' kan næsten ligne 'suicide by publicity' (professionelt selvmord gennem offentlighed).
Den negative læsning af en i øvrigt interessant bog er, at Løkke gambler med hele sit politiske eftermæle, han viser sig som en af de tidligere formænd, der ikke kan finde Grebningen (bageste række i Folketingssalen), og han ligner en, der bare savner at bestemme, og ikke ved, hvad han nu skal gøre af sig selv.
Til det kan man sige, at Løkke er forud for sin tid. Om føje år vil det være en værdi for topledere at vise tvivl og sårbarhed, ligesom det lige nu er hot at have et sikkert moralsk kompas.
Den positive læsning af bogen er, at den politiske analyse i bogen er skarp og relevant. De fleste vælgere i Danmark er enige om det meste, men dansk politik bliver ikke styret fra den store fællesmængde lige nu, men derimod holdt som gidsel af holdninger fra fløjenes yderste rækker.
Løkkes kun et år gamle bog, 'Befrielsens Øjeblik', som udkom midt i valgkampen i 2019, var kontroversiel, og nogle tænkte, at nu dør Venstre. Men den gav massiv fremgang. I bogen fortæller han, at partiet ikke turde indrykke de mest ambitiøse annoncer om bogens budskab, fordi han havde forsømt at få holdet – sit eget – med. Så fremgangen kunne potentielt have været endnu større.
Til det kan man sige, at det er tydeligt, at transfervinduet er åbent i dansk politik i disse år – både for vælgere, politikere og partier. Nye partier opstår og tager kampen op med dem, der var nye for ikke så længe siden. Der er simpelthen røre i andedammen, og ikke alle kommer til at overleve. Men vil et nyt projekt – hvor rigtigt det end måtte være – være tjent med en gammel hanelefant i spidsen? Næppe.
Problemet for blå blok er, at det næsten er de samme skel, der går ned igennem de borgerlige og liberale partier, og værdimæssigt står de nærmest og jokker hinanden over tæerne. Det kan jo enten løses ved, at de gamle partier finder tilbage til hver sin boks, om man så må sige, så der bliver et liberalt, et konservativt og et nationalt-konservativt parti tilbage.
Det er lige nu et faktum, at kannibaliseringen på den yderste højrefløj er brutal. Der er ikke brug for flere partier, der stikker næsen ind i den kamp. Der er brug for partier, der ser den anden vej. Fremad med Simon Emil Ammitzbøll Bille og Christina Egelund er et bud, som dog ikke ser fremadstormende ud. Men måske kan der komme et bud fra Løkke.
Problemet for Venstre er, at Løkke har ret i sin politiske analyse. Problemet for Løkke er, at han er kommet højt op i et træ. Udsigten er utvivlsomt god, men det kommer til at koste mange kræfter eller til at gøre ondt at komme ned igen.
Jeg tror ikke, at vi har set det sidste nye parti opstå før næste folketingsvalg, men jeg tror ikke, det kommer fra Løkke.
Ugens samtykke:
Tirsdag blev regeringen og støttepartier enige om en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Og straks myldrede det fra alle verdenshjørner med eksperter, der tvivlede på effekten, og menigmand, der fandt det besværligt at skulle have NemID på sengebordet. Slap nu af! Ja, der vil fortsat være tvivltilfælde, og han sagde/hun sagde, men f.eks. kan det næppe lade sig gøre med sådan en ny lov at frikende, når tre-fire mænd har forgrebet sig på en døddrukken kvinde. Hvis du vil komplicere dit sexliv med formularer og NemID, så værsgo. Imens vil vi andre fejre, at der er en sandsynlighed for, at nogle af dem, der går fri i dag, kan blive dømt.
Ugens systemfejl:
Onsdag kom det frem, at det nye system for ejendomsvurderinger bliver udskudt for – hold nu fast – ottende gang. Nu tror man, det først er klar sommeren 2021. Eller faktisk tror man heller ikke rigtigt på det. Det er ikke sikkert, den nye tidsplan holder.
Skatteminister Morten Bødskov (S) siger det, de fleste tænker, nemlig, at det er 'totalt utilfredsstillende'. Men måske skulle han sætte sig på kontoret med den fine udsigt og fundere lidt over, om der måske er noget galt med en politisk plan, der er så kompliceret, at ingen tilsyneladende kan lave et system for det. Få nu forenklet det elendige system!
Ugens annonce:
DF har smidt rundt med annoncer med en smilende formand og overskriften 'Nu er det Arnes tur'. Man fik lyst til lige at gnide lidt groft havsalt i øjnene for at tjekke, om læsebrillen løj. Men nej, 'folk, der har været på arbejdet i rigtigt mange år, skal have mulighed for at trække sig lidt før os andre', står der. Den bidske vagthund har lagt sig med poterne i sky og lader sig nu klø på maven. Dermed burde Frederiksens vigtigste valgløfte være i hus. Men hvad med Thulesen Dahls forklaringer om, at alliancen med S blev for bombastisk? Måske vil DF bare gerne have den diskussion til at gå hurtigt væk.
