Det er helt forståeligt, hvis en stor gruppe danskere sidder og grubler over, hvad problemet egentligt er i Venstre. Det handler om mange ting på en gang: Personer, politik, positioner, traditioner og identitet. Det er ikke kun et udtryk for, at der er mast majonæse ud af tuben, som ikke kan komme retur. Der er nærmere tale om, at det meste af køleskabet er tømt ud på bordet.

Løkke-lejren er gået i offensiven i denne uge med en række medieoptrædender og justeringer af den store fortælling. Hvis Lars Løkke Rasmussen skal have hånd om situationen, er det nødvendigt at være den, der definerer, hvad det hele handler om. Man må først gøre problemet mindre, så må man vælge sig en modstander, og derefter kan man afgrænse diskussionen og adressere problemet.

Løkke har gjort problemet mindre ved at afvise, at der findes fløje, og henviser til, at der er utilfredshed i 'hjørner af Venstre'. Det skaber tvivl, og det er i sig selv en kvart sejr. Og i denne uge har Løkke-lejren fået fat med fortællingen om, at det er baglandets analyse, der mangler kølighed og overblik, fordi de overser de umulige vilkår, Løkke havde at operere under som statsminister - som også er foldet grundigt ud i den bog, der udkom under valgkampen: 'Befrielsens Øjeblik'. Dertil kan lægges, at Kristian Jensen får resten af skylden.

Udfordringen er, at 'oprørerne' har lagt mange forskellige ting i 'køleskabet' gennem årene. Derfor håber Løkke-lejren på, at de kan fremrykke Venstres landsmøde og pakke dagsordenen med politisk indhold - altså få det til at handle om, hvad der skal være på hylderne fremover. Oprørerne kæmper for et ekstraordinært landsmøde, så man kan nøjes med have to ting på dagsordenen: Valg af formand og valg af næstformand. De vil ikke tale om fremtiden, før de har fået en ny mand i spidsen.

Der er dem i baglandet, der er uenige i den politisk linje. Det er dem, Løkke-lejren har udset sig som modpart, for det er en armlægning, Løkke kan vinde. Han kan til gengæld få svært ved at vinde en armlægning om alle de henkogte problemer, der er lagt i køleskabet gennem årene.

Der vil eksempelvis altid være en debat om medlemsdemokratiet i 'køleskabet'. Den er taget ud nu, og i nogle næsebor dufter det af gode stunder med en gammel ost, mens det i andre næsebord stinker fælt af mug.

Det, man ikke taler så meget om, som også kom ud af køleskabet, var simpelthen erfaringerne med formanden. Nogle husker smagen af succes, store reformer og visioner - andre vrænger næsen ved gamle sager og en oplevelse af magtfuldkommenhed.

Det er langt sværere at adressere disse - og mange andre - uhåndgribelige, henkogte problemer. Man kan også spørge om det er rimeligt at forlange. Det bemærkelsesværdige er, at der faktisk heller ikke er nogen, der beder om en forklaring. Men for at løsne op for situationen, skal Løkke få det til at handle om politik - og det var tæt på at lykkes i løbet af denne uge.

Men spørger man dem, der i weekenden vil lægge arm med ham om fremtiden i Venstre, så handler det om personer. Personer, som de roser til skyerne, men alligevel vil af med, fordi de trænger til at starte på en frisk. Sidste salgsdato kan indhente enhver. Og det er pokkers svært at argumentere imod.