Det har været en dramatisk uge i dansk politik, hvor verdens medier pludseligt skrev om Nordjylland og Wuhan i samme spalter. Både politikere, minkavlere, borgere og virologer forsøger nu at indhente viden og forholde sig til den nye virkelighed – politisk, økonomisk, menneskeligt og fagligt. Og regeringen må svare på en byge af spørgsmål.

Regeringen har truffet beslutningen – efter faglig rådgivning – uden at involvere Folketinget synderligt. Et par timer før pressemødet onsdag blev der afholdt et Skype-møde med partilederne, hvor Kåre Mølbak fortalte om mutationen og gav en risikovurdering. Partilederne havde ekstrem kort forberedelsestid, intet skriftligt materiale og ingen mulighed for at indhente yderligere viden udefra på det løse grundlag.

Det er teknisk set ikke noget demokratisk problem, for Folketinget har selv stemt for den epidemilov, som gav regeringen hidtil uset magt i marts. Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har – som den første – fortrudt, at han stemte for den lov:  »Vi begik en fejl i foråret ved at give så vide beføjelser til regeringen«. Han er ikke alene om at være kritisk over for regeringens ageren i den aktuelle sag om aflivningen af alle mink i Danmark.

Der er rejst spørgsmål om videnskabelig åbenhed, så forskere verden over kan analysere med på de danske data. Der er rejst juridiske spørgsmål om, hvorvidt der er tale om ekspropriation af minkindustrien, som i givet fald vil have krav på fuld erstatning; der er rejst tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt at inddæmme en smitte i Nordjylland, som allerede er registreret på Midtsjælland også; der er rejst tvivl om, hvorvidt regeringen har reageret rettidigt; og om ministeren på området, Mogens Jensen, risikerer at vælte på sagen. Det er blot nogle få af de mange tunge spørgsmål, der er rejst.

Det er en overordentlig svær situation for regeringen, som hurtigt skal træffe en beslutning, der uanset hvad vil hvile på usikkerheder og vurderinger. Netop derfor må man undre sig mere end normalt over, at regeringen handler egenrådigt.

Samtidig er der fra flere kanter en oplevelse af, at magten nu er så centreret omkring statsministeren, at det reelt kun er hende, der træffer beslutninger i regeringen.

Der er en bekymring for, at fagministrene simpelthen ikke har mandat til at handle, og derfor også en frygt for, at systemerne – også de mere eller mindre uafhængige faglige rådgivere – ikke mener, at det kan betale sig at råbe vagt i gevær over for fagministre. Der bliver talt om både flaskehalse og hovsa-løsninger. Og der er en bekymring for, om det også kan have spillet ind i den aktuelle sag om aflivningen af mink.

Det er der ingen beviser for. Men både statsministeren og regeringen ville være bedre isolerede mod den slags kritik, hvis de inddragede Folketinget.

Ugens like-jæger:

Torsdag aften efter det store pressemøde om nedlukningen af syv nordjyske kommuner opdaterede statsministeren både sin Facebook-side og sin Instragram-profil med en viral krammer til Nordjylland. Det fortjener de! Og der ville da heller ikke være noget problem i det, hvis hun bare var stoppet med det. Eller for den sags skyld havde betalt platformene for at skubbe sine opdateringer bredt ud til danskerne. Problemet er, at hun bad danskerne dobbeltklikke, like eller dele indholdet. Det er kendte metoder til at skubbe sine platforme op i de algoritmer, der styrer, hvad vi ser på sociale platforme. Det blev flere steder udlagt som kynisk personlig profilering på en tragedie.

Lad os nøjes med at sige, at det ikke var kønt. Det var til gengæld effektivt. Statsministeren har i skrivende stund trukket langt over 100.000 interaktioner på sine opslag.

Ugens landsdel:

Nordjylland! Alle gode tanker går til de gode og sindige folk i det nord- og vestjyske. Men gode tanker kan ikke spises, så ligesom man for ikke så længe siden opfordrede til en 'køb fransk'-fredag, bør vi overveje nogle 'køb nordjysk'-julegaver.

Ugens efteruddannelse:

Den (forventeligt) langsommelige stemmeoptælling i USA har ført til rigelige mængder tomgangs-tv, hvor alle så til gengæld har været udsat for en gratis efteruddannelse i det amerikanske valgsystem – og har fået støvet de matematiske evner af.

Uanset om man hader eller elsker dækningen af det amerikanske valg, så er vi alle sammen blevet klogere.

Men 2020 må godt tage en slapper snart!