Søgte om at få at få sin mand til Danmark: Jeg grinte af brevet

Debatindlæg af Sonia Toofan, Fredericia

Jeg er en pige på 24 år, som bor i Fredericia. Jeg kommer oprindeligt fra Afghanistan, men kom til Danmark som femårig.

Jeg er dansk statsborger og har boet i Danmark i 19 år, så jeg har gået i folkeskole, på gymnasiet, har afsluttet en uddannelse og har også et arbejde.

For ca. tre år siden var jeg på ferie i Dubai med min familie bestående af min far, mor og to brødre, som er henholdsvis halvandet år og seks år yngre end jeg.

Her mødte jeg min nuværende mand. Vi faldt i snak og holdt også kontakten, da vi begge rejste hjem igen fra ferien.

Vi besluttede os for at blive gift, da det var noget, vi begge ønskede.

Da vi er ved at planlægge vores bryllup, vælger jeg at invitere min mand til Danmark for at holde brylluppet her. Det vil både var nemmere for mig og for ham at holde brylluppet i Danmark, men det er også, fordi jeg har min familie og nærmeste venner i Danmark.

Desværre fik min mand afslag på visumansøgningen og kunne derfor ikke komme til Danmark.

Nogle måneder senere beslutter jeg mig for at rejse til mine forældres hjemland, Afghanistan, for første gang i 19 år. Her bor min mand, så vi blev nødt til at holde brylluppet her i stedet for i Danmark.

Efter et ophold på blot 14 dage rejser jeg tilbage til Danmark igen.

Vi søger om familiesammenføring i håb om, at min mand kan få ophold i Danmark.

Nogle måneder senere får jeg i stedet et brev fra Udlændingestyrelsen, hvor den skriver, at der ikke er risiko for fare, hvis jeg i stedet rejser til Afghanistan for at bo der sammen med min mand.

Jeg valgte at grine ad brevet. Det er sjovt, at de ville sende én som mig, der er vokset op og har boet i Danmark i næsten hele mit liv, til et land, som er helt ukendt for mig - et land hvor jeg slet ikke kan snakke sproget, et land, hvor man skal leve i frygt hver dag.

For vi danskere hører ofte i medierne selvmordsbombere og den ene by efter den anden, der falder i fundamentalisternes hænder.

Men ifølge Udlændingestyrelsen betyder de 19 år, jeg har boet i Danmark, ikke noget, men et ophold på blot 14 dage i et andet land var nok for dem at vurdere, at jeg sagtens kunne flytte til Afghanistan og bo.

Efter en meget lang sagsbehandlingstid på næsten halvandet år får vi også afslag på ansøgningen om familiesammenføring. Begrundelsen for afslaget var min mands manglende tilknytning til Danmark.

Udlændingestyrelsen vejleder dog om, hvordan min mand kan opfylde tilknytningskravet. Det kan han ved at søge om et kort besøgsvisum til Danmark, hvilket min mand vælger at gøre.

Sagsbehandlingstiden er denne gang på ca. 60 dage, og igen får min mand afslag.

Min mand havde søgt om et kort besøgsvisum til Danmark kun for at opfylde Udlændingestyrelsens tilknytningskrav, men også for at opfylde et af de første krav, der er stillet i de nye regler for familiesammenføring. Kravet er:

»Du skal have besøgt Danmark mindst én gang. Det er normalt et krav, at du, som ansøger, har opholdt dig i Danmark mindst én gang. Der er ingen krav til opholdets længde, men du skal have været her lovligt - enten i kraft af EU-reglerne, som følge af en opholdstilladelse, et visum eller som visumfri.«

Udlændingestyrelsen stiller et krav, som siger, at man skal have besøgt Danmark mindst én gang, men gør det umuligt for en at opfylde kravet, når man søger om visum for faktisk at opfylde kravet.

Det minder mig om en fortælling, som oprindeligt stammer fra Afghanistan. I gamle dage havde man ikke hund som husdyr. Hundene gik frit rundt på gaderne.

En kold vinter beslutter en mand sig for at gå en tur i byen. Han tager overtøj og støvler på og går ud i byen. Et sted i byen hører han en mærkelig lyd. Han vender sig rundt og kigger i alle retninger for at finde ud af, hvor lyden kom fra, men der er intet, og han begynder at gå videre igen. Lyden kommer igen, og da manden denne gang vender sig om, ser han en hund løbe mod ham for at bide ham.

Manden begynder at løbe med hunden lige i hælene. Et sted i byen ser han nogle sten. Han løber hurtigt over for at tage en sten for at smide den efter hunden. Han tager fat i en sten og skal til at løfte den, men den sidder fast. På grund af kulden har stenene sat sig fast i jorden. Manden kigger undrende rundt, tager sig til hovedet og siger højt: »Hvad er det for et land? Hunden er løs, men stenene er bundet!«

Synes I ikke, at Udlændingestyrelsens krav er det samme som 'hunden er løs men stenene er bundet' forstået på den måde, at det er et KRAV at man skal have besøgt Danmark mindst én gang lovligt, men at man gang på gang får afslag på sin visumansøgning?