Der bliver ingen russisk popsang eller stille ballade i dette års Eurovision.

»Jeg har aldrig før argumenteret for, at nogen lande skulle smides ud. Alle lande på trods af stridigheder skal have lov til at være med i Eurovision, netop fordi det har til formål at samle, men nu er den røde linje klart overtrådt, og der er ingen undskyldning længere,« raser Eurovision ekspert Ole Tøpholm til B.T.

Rusland er nemlig blevet udelukket fra deltagelse i den europæiske sangkonkurrence.

Det sker, efter russiske tropper for mindre end en uge siden invaderede Ukraine.

Debatten om Ruslands udelukkelse fra Eurovision finder sted i Facebook Live. Du kan komme med kommentarer eller stille spørgsmål til Ole Tøpholm på B.T.s Facebook-side.