Hvem bestemmer egentlig mest i dit liv – dig selv eller din smartphone?

Dette spørgsmål indgik i en undersøgelse blandt 437 gymnasieelever forud for et foredrag om netop smartphonen og dens påvirkning på vores liv. Resultaterne på undersøgelsen vender jeg tilbage til.

Hvad vil det egentlig sige 'at bestemme selv'? De fleste vil mene, at selvbestemmelse kræver, at man forud for en beslutning analyserer fordele og ulemper, hvorefter man vælger A i stedet for B. Men hvad med alle de handlinger i løbet af en dag, hvor denne bevidste analyse ikke finder sted?

Hvor vi fx bare står op om morgenen, børster tænder, tage tøj på og kører i bil? Holder døren for andre? Eller afbryder andre, når vi taler? Nynner, når vi gør rent derhjemme? Eller cykler? Er vi da bevidste? Ja, det bliver måske straks lidt mere uklart at svare på.

På den ene side har vi måske aktivt besluttet at tage cyklen i stedet for bussen, men når først vi cykler, så beslutter vi jo ikke at træde på hhv. højre og venstre pedal, men cykler bare derudad, som sædvanligt. Medmindre vi undervejs på cykelturen eller bilturen pludselig skal til at tage en anden vej end den, vi plejer, fordi der er spærret, og lidt ekstra omtanke er påkrævet.

Fra bevidsthedsforskningen ved vi i dag, at menneskers tænkning groft sagt kan inddeles i to overordnede typer: dels den hurtige, automatiserede og ubevidste måde at tænke - som jeg netop har beskrevet – og så den mere krævende og langsommelige tænkning, som vi anvender, når vi skal analysere eller beregne noget, der afviger fra vores rutineadfærd.

Hvad har alt dette så med smartphones at gøre?

Faktisk en hel del. Ser man på vores dagligdags forbrug af skærme i gadebilledet, i metroen, i trafikken, på fortovene eller på cafeerne, så er det for de fleste ret klart, at skærmbrugen primært drives af impulsive vaner i langt højere grad end bevidste tanker.

Det, som verdens største tech-virksomheder har udviklet, er intet mindre end opskriften på den perfekte kunde: Det er nemlig ikke den kunde, der vælger dit produkt bevidst - det er kunden, der ikke kan lade være med at bruge det impulsivt.

Derfor er de fleste SoMe-platforme designet til at være vanedannende ud fra en simpel opskrift. Kunden skal drives af forventning om at: 1) Indholdet på platformen kunne være relevant – fx indholdet i ens Facebook-feed. 2) Det skal være nemt at tjekke ud – fx ved at man bare trykker på en app. Og endelig 3) trigge os til at gøre det fx ved, at vi ser en rød notifikation. Når disse tre ting sker samtidig, så kan vi ikke modstå trangen til at handle.

Problemet med alt dette er, at vi ikke er bevidste om vores impulsive adfærd, hvor meget tid den forbruger, og om den i det hele taget er gavnlig for os. Og derudover kan man ikke forebygge adfærd, som man ikke er bevidst om.

Tilbage til undersøgelsen på gymnasiet. Her viste svarene fra de 437 gymnasieelever flg.:

- 62 % fandt sig regelmæssigt stirrende på telefonen - uden at vide, hvad de lavede.

- 47 % mistede tidsfornemmelsen, når de brugte telefonen.

- 44 % mærkede ofte lommevibrationer – uden at der var noget på mobilen.

- 55 % ville ønske, at de brugte mindre tid på deres smartphone.

- 77 % sov med tændt smartphone under hovedpuden.

- 46 % brugte telefonen, selv når de cyklede eller gjorde andre ting, der krævede fuld koncentration.

- 57 % følte, at smartphonebrugen mindskede deres koncentrationsevne.

- 56 % følte en kraftig trang til at tage telefonen op med det samme, så snart den ringede eller vibrerede.

- 76 % fandt sig ofte i gang med at tjekke telefonen igen og igen - selvom de vidste, at der ikke var noget nyt eller vigtigt på den.

Det var dog svaret på det sidste spørgsmål om, hvem der bestemte mest i deres liv – dem eller telefonen - der efterlod salen i stilhed. Her mente 92 procent af eleverne, at de selv bestemte mest i deres liv. Blot 8 procent mente, at det var smartphonen - hvilket måske var tættere på sandheden, hvis man tog deres reelle adfærd i betragtning. Men hvad med dig?

Ved du, hvem der bestemmer mest i dit liv?