Når livet bliver til en evig IKEA-tur.

IKEAs seneste danske regnskab viste en omsætning på 4,3 mia. kroner – deres bedste resultat nogensinde. Det tyder på, at de har knækket koden til at få mennesker til at købe en masse af deres produkter, og da jeg forleden alligevel skulle i IKEA, brugte jeg besøget til at tænke lidt nærmere over, hvad de egentlig gør bedre end så mange andre virksomheder.

Når mennesker skal købe noget, vil det typisk være drevet af, 1) at det enten er noget, vi har lyst til, 2) at det er noget, som vi har brug for – eller 3) en blanding af disse to ting. De fleste vil formentlig starte deres tur til IKEA udløst af et ’brugs’-behov, men alligevel er det de færreste, der går derfra uden at være ”kommet til” at købe meget mere. Men hvorfor egentlig det?

En af forklaringerne er, at IKEA nok er et af de firmaer, der har forfinet brugen af 'indkøbslabyrinten' bedst. Det er en udbredt indretningsmetode, som har til formål at ændre din indkøbstur fra at være en praktisk aktivitet til i stedet at gøre det til en lang fristende sansemæssig spidsrod, hvor du gennem dine forskellige sanser påvirkes på bestemte måder ved hjælp af alt lige fra lyset, lugte, farverne samt en lang række ubevidste indtryk med et eneste mål: nemlig at nedbryde din evne til at sige nej, så du ender med at købe mere, end du oprindeligt havde tænkt dig.

Læg særligt mærke til, at det typisk er det mest fristende, der kan få tænderne til at løbe i vand, som oftest er placeret ved kasserne, så du lige kan række ud og få fat i chokoladen, mens du måske kan dufte pølserne fra pølsebaren lige i nærheden. Også andre firmaer såsom Normal, Elgiganten, Tiger eller Søstrene Grene har opdaget labyrinternes effektivitet overfor menneskers mentale modstandskraft.

Men labyrinterne findes ikke kun i den fysiske verden. Også nogle af verdens største tech-selskaber har jo i princippet forvandlet vores liv til en lang IKEA-tur, hvor den døgnåbne adgang til labyrinten bare er blevet placeret lige nede i lommen på os.

Forskellen på butikslabyrinten og labyrinterne på de digitale SoMe-platforme er, at IKEA kommer du på et tidspunkt ud af – og du har også en fornemmelse af, hvad dit besøg har kostet i kroner og ører samt hvilke varer, du endte med at købe.

Anderledes problematisk er turen i de digitale labyrinter, hvor man alt for tit glemmer både hvem man er, hvor man er – og ikke mindst hvad man gik derind for at købe ind. Du startede måske turen med at ville se, hvad klokken var, men endte en time senere med at have kigget på kravlende bjørne, badende rotter eller nuttede kattevideoer.

Alt sammen betalt med din opmærksomhed, som skulle være blevet brugt på at passe dine relationer, dit arbejde eller andre vigtige ting.

Denne evne til at påvirke andres adfærd gennem indretning og design er for mig at se en af verdens allerstørste udfordringer i disse år. For når vi skal kunne sige nej til fristelser og bruge vores sunde fornuft, er det nødvendigt med den spinkle evne, som man kalder behovskontrol. Men jo bedre virksomhederne bliver til at få os til at klikke her, trykke der og 'køb nu – betal senere' – jo mere primitiv, distraheret og usund risikerer vores livsstil at blive, fordi vi til sidst ikke kan bruge vores sunde fornuft eller kritiske sans, da de lette eller usunde valg over tid er blevet til indgroede vaner, som vi ikke selv styrer længere.