»Mooar, må jeg få en kattekilling?«

Sommeren er over os. Kattene har killinger, hundene har hvalpe, og børnene plager som altid om at få et kæledyr.

Det er især familier med børn, der ikke nøjes med at se på dyrene i Zoo. Over halvdelen af børnefamilierne holder kæledyr, og de nøjes ikke altid med et enkelt. Hver femte børnefamilie har to eller flere kæledyr.

Kattene er mest populære hos familien med børn. Lige i hælene på katten kommer hunden. Længere nede ad popularitetsskalaen ligger fugle, kaniner, marsvin og andre pattedyr. Når det kommer til fisk, skildpadder, slanger og andre krybdyr, ligger de som nummer sjok. Mindre end hver tiende børnefamilie har akvarium eller terrarium.

Mange kæledyr flytter ind hos de danske børnefamilier, fordi 'de koster gratis.' Fire ud af ti kattekillinger er nemlig en foræring, mens det kun gælder for en ud af tyve hundehvalpe. Når katten er mest populær hos børnefamilien, og det er måske fordi den er gratis, - i alle tilfælde til at begynde med.

Efter man er blevet venner med den lille levende Disneybjørn på fire ben, kommer regningerne stille og roligt. Mad og drikke slår ingen af pinden, men den firbenede skal til dyrlægen, vaccineres og øretatoveres. Senere skal den steriliseres, hvis man ikke vil ende med at have hele huset fyldt med killinger til næste sommer.

Selvom du får killingen uden at hive pungen op af lommen, skal den have kost og logi, og det koster dig i gennemsnitsnit 4.100 kr. om året. Læg dertil at indendørskatte i snit lever 12-15 år. Lever den 'gratis' kattekilling i 13 år, løber den op i samlende udgifter for omkring 53.000 kr. Til den pris skal katten helst sove fredeligt ind. Er katten en villakat, der kan strejfe frit omkring på gade og vej, kan nærkontakt med biler eller katteslagsmål i nattens mulm og mørke give så mange skrammer, at man næsten kan dyrlægens telefonnummer udenad. Så stiger prisen på det, der engang var en 'gratis' kattekilling.

Falder kærligheden i stedet på en lille hundehvalp, skal man betale fra 8.000 kroner og opefter, for at få en hund med stamtavle, inden den kan flytte ind. Hunden skal have kost, logi og en hundeforsikring. I snit koster den 6.230 kroner om året i drift. Efter et hundeliv, der i gennemsnit varer i 13 år, er hundehvalpens omkostninger steget med 81.000 kroner ud over købsprisen. Bliver hunden syg, kan sundhedsudgifterne hæve de samlede udgifter. Ender det med en fugl lever den i snit i seks år, med mindre det er en papegøje. Fuglen ender med at koste under 20.000 kroner, når alt regnes med. Vil man hellere have akvarium eller terrarium, kan man også godt komme af med 20.000 kroner i dyrenes levetid.

Nogle vil klandre mig for at sætte pris på udgifterne ved at holde kæledyr. Kritikken preller af. Som forbrugerøkonom, kan man i princippet regne på alle typer forbrug og forbrugsbeslutninger. Er jeg modstander af kæledyr? Tværtimod. Jeg holder meget af mine to 'gratis' katte, som selvfølgelig er så forkælede, at de ikke vil spise den billige kattemad fra Lidl. Så, jeg hoster gladeligt op med de mange hundrede kroner, som maxisækken med dyrlægens kattemad koster flere gange om året.

Mit ærinde er blot at minde om, at det koster at sige ja, når der flytter kæledyr ind derhjemme. Tallene skal ikke skræmme nogen, men blot sætte tal på, hvad det egentlig er, man siger ja til, når man giver efter for børnenes plagerier eller sine egne drømme om at holde kæledyr, og hvor længe forpligtelsen varer.