»Blev slået med bøjle og holdt for munden.«

Den chokerende oplevelse delte en Facebook-bruger i B.T. Live, da debatten omhandlede forældre, der slår deres børn – selvom det vel at mærke er forbudt.

En rystende beretning som denne hører nemlig ikke fortiden til. En undersøgelse foretaget af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blandt 50.000 forældre viser, at 12 procent af børnene i alderen ni måneder til tre år inden for de seneste to måneder er blevet rusket, dasket, slået eller smækket. Det svarer til hvert ottende barn.

»Det er desværre ikke overraskende tal for os, da det passer med, hvad vi ellers ved om problemstillingen. Det er dog altid alarmerende, fordi det er usundt og skadeligt at blive slået. Og det er sådan set også forbudt, så selvfølgelig er det alarmerende,« siger Agi Csonka i B.T. Live.

Mange Facebook-brugere delte deres voldsomme oplevelser med vold i hjemmet i B.T.
Mange Facebook-brugere delte deres voldsomme oplevelser med vold i hjemmet i B.T.
Vis mere

Hun er formand for Børnerådet og har haft at gøre med mange beretninger om voldsomme og triste hændelser, der har sat sig varigt i børnene.

»Volden påvirker børn på den måde, at hvis de jævnligt oplever, at den voksenperson, de stoler mest på, slår dem eller på andre måder laver et fysisk overgreb, så mister de tilliden til dem. Hvis det er rigtig voldsomt, bliver de meget indadvendte og typisk meget triste, nervøse og meget bange for vold – også når de bliver voksne.«

Agi Csonka slår derfor fast, at det nu er vigtigt, at vi endelig får gjort noget ved denne store problematik.

»Det her viser også, at vi har brug for den her diskussion. Vi har især brug for at tale om, hvad der er alternativet.«

Ikke alle er enige i, at et lille rap over nalderne skader barnet i længden.
Ikke alle er enige i, at et lille rap over nalderne skader barnet i længden.
Vis mere

Det skyldes især, at det stadig ikke er alle, der er enige i, at et lille rap over nallerne skader barnet.

'Et godt rap i røven skader sgu ikke. Jeg har selv fået mange af dem,' lød det fra en Facebook-bruger i debatten.

Den holdning fik debatten til at blusse op, hvorefter et modsvar kom prompte:

'Jo, det skader. At du ikke kan se, at det er skadeligt, og deler opfattelsen af, at dem, som har slået dig, ikke har gjort noget forkert, det er trist,' svarede en anden Facebook-bruger tilbage.

En Facebook-bruger var langtfra enig i, at vold mod børn ikke får varige konsekvenser for barnet.
En Facebook-bruger var langtfra enig i, at vold mod børn ikke får varige konsekvenser for barnet.
Vis mere

Agi Csonka har talt med flere forældre, der godt kan se, at det ikke er smart at slå deres barn – og at det er forbudt. Derfor mener hun, at vi både i daginstitutioner og hjemmet skal være bedre til at tale med forældrene om, hvad der er alternativet.

»Show it, don't tell it. Det at vise barnet, hvad det er, man ønsker. At være tydelig i sin grænsesætning, sige klart fra, når barnet gør noget, som det ikke må, og blive ved med det. Alle, der har prøvet at have en toårig, ved, at man kan sige det samme 20 gange om dagen uden noget resultat. Men lige pludselig forstår de det,« siger Agi Csonka og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, hvad der giver de bedste resultater senere hen i livet. Det er at lade være med at slå og i stedet fokusere på omsorg, trivsel og positive tilkendegivelser,« slutter hun.