I løbet af ugen kom det frem, at hvis man underviser på Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, så skal man helst undgå at sige 'han' eller 'hun' til de studerende.
Ud fra et sympatisk ønske om at favne alle og tage hensyn til mennesker, der ikke identificerer sig med et såkaldt binært køn som mand eller kvinde, har underviserne modtaget en skrivelse med gode råd:
'Undgå at samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser, såsom: damer/piger eller gutter/drenge,' skriver institutlederen og studielektoren.
Underviserne opfordres til at 'skabe et mere inkluderende undervisningsmiljø' gennem brug af kønsneutrale betegnelser, når de henvender sig til de studerende.
Det kan være betegnelser som 'I', 'De', 'alle sammen' og 'studerende'.
Sympatisk, måske, men naturligvis helt tosset.
Man kommer ikke uden om, at der har været en rivende udvikling i debatten om køn i de senere år.
Det har været debatteret, hvorvidt det kunne være rimeligt, at toiletter var delt op i herre- og dametoiletter (for hvad med alle kønnene imellem?), det har været debatteret, om det var rimeligt, at det var moderen og ikke faderen, der stod med barnet på armen på et af DSB's piktogrammer, og det har været diskuteret, om selv helt små børn skulle have ret til at få foretaget et juridisk kønsskifte i det tilfælde, at de føler sig som noget andet end deres biologiske køn.
I februar 2014 chokerede Facebook mange ved at lade brugerne vælge mellem hele 58 forskellige køn, når der skulle oprettes en profil. Men allerede senere samme år var tallet 68.
I 2016 skrev en forvirret læser til videnskab.dk for at få oplyst, hvor mange køn der egentlig findes, og her lød svaret, at Facebook på det tidspunkt var kommet op på 71 forskellige køn.
Sidste år skrev en debattør – der forståeligt nok tilsyneladende havde opgivet at få talt alle køn op – i information et indlæg under overskriften 'Behøver vi virkelig over 100 forskellige seksualitets- og kønsbetegnelser i kampen for ligestilling?'.
Og det er jo faktisk det helt gode spørgsmål. Alle mennesker er forskellige og føler sig nok heller ikke helt ens, så i princippet har vi måske alle på en måde hver vores køn.
Det siger sig selv, at vi i Danmark skal værne om alle seksuelle minoriteter – alle skal kunne have lov til at være, som de er. Alle skal også kunne forvente en høflig og respektfuld omgang med andre og tiltale fra disse – men man kan ikke forvente en hensyntagen, der er totalt skræddersyet til lige præcis den, man føler, at man er. Det er for meget at kræve af alle andre. Man bliver simpelthen nødt til at tro på, at det ikke som udgangspunkt er spottende og ondt ment, hvis en underviser på Københavns Universitet eller andre kommer til at sige 'han' til en hen.
Det er påfaldende, at det gang på gang er Københavns Universitet, der sætter nye og forbløffende standarder inden for krænkelsesreglementer.
Københavns Universitet har tidligere gjort sig bemærket ved at forbyde en udklædningsfest, fordi nogle følte sig krænket over en 'etnisk' udklædning i form af en mexicansk sombrero. Og det var også en medarbejder ved Københavns Universitet, der valgte at undskylde, fordi en studerende følte sig krænket over, at der blev sunget 'Den danske sang er en ung blond pige' ved en morgensamling.
Det nytter ganske enkelt ikke, at man altid tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse af at være udsat for krænkende adfærd – slet ikke på et universitet, hvor der SKAL være meget højt til loftet – det er simpelthen selve opgaven på et universitet.
De studerende går på et universitet for at opdage verden – for sig selv og for alle os andre. Engang troede man, at Solen drejede om Jorden, som var centrum for hele universet. I disse år er det vigtigt, at alle ikke kommer til at gentage en lignende misforståelse og tro, at det er egen navle, der er centrum for det hele, og at universet drejer sig om netop dén.
