Frankrig er ramt af en flodbølge af antisemitisme.

For nylig blev filosoffen Alain Finkielkraut verbalt overfaldet af De Gule Veste. Men det er kun toppen af isbjerget. På et år er antallet af antisemitiske overgreb ifølge avisen The Guardian steget med 74 procent.

Men hvor kommer overfaldene fra?

Man kunne forestille sig, at det var højreradikale, der stod bag. Hagekors og andre symboler på nazismen er udbredte. Men kan man stole på den rapport, det norske HL-senteret (der er en forskningsenhed under Oslo Universitet) udgav i juni 2017, er billedet mere broget.

De bedste data er for landene Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Sverige. Og her viser forskningen, at de hovedansvarlige for antisemitiske overgreb er radikale muslimer.

Værst i Frankrig, hvor 53 procent af de registrerede overgreb var begået af muslimer. Men også alvorligt i Sverige med 51 procent, Storbritannien med 36 og Tyskland med 34.

Ligger de højreradikale så på andenpladsen? Ifølge HL-senteret kun i Tyskland. Her kommer 11 procent af episoderne fra højreradikale, mens de venstreradikale står for 9 procent. Både i Sverige, Frankrig og Storbritannien er det venstreradikalismen, der indtager andenpladsen.

I Sverige kommer 25 procent af de antisemitiske episoder fra venstrefløjen, mens det i Frankrig er 18 procent og i Storbritannien 14.

Står denne forskning til troende, skal vi altså prioritere anderledes, end der ofte bliver lagt op til.

På firsårsdagen for krystalnatten (der fandt sted mellem 9. og 10. november 1938) lagde Angela Merkel op til, at det var højreekstremismen, man skulle være opmærksom på. Men det kunne godt se ud til, at hun tager fejl. Ønsker man at beskytte den jødiske befolkning i et europæisk land, er det i første omgang muslimerne, man skal holde øje med. Og dernæst de venstreradikale.

Når det gælder Danmark, er der ingen tvivl om, at det forhøjede beredskab omkring jødiske institutioner skyldes truslen fra radikale muslimer. Når det kommer til stykket, var det en islamistisk terrorist, der dræbte Dan Uzan, mens han stod vagt foran synagogen natten mellem 14. og 15. februar 2015.

Men jeg tror, det er en god idé at gå kritisk til den bekvemme forklaring, at stigningen i antisemitiske overfald skyldes højreradikalisme.



Det passer simpelthen ikke. Derimod skyldes stigningen i antallet af episoder den politik, velmenende mennesker i centrum-venstre har ønsket at føre gennem årtier: En støt voksende befolkningsandel fra lande med muslimsk befolkningsflertal.

Med voksende antal af muslimer, følger flere antisemitiske overgreb. Det tvinger en iskold analyse af de data, der står til rådighed, os til at sige.

Kristne og jøder er i forvejen jaget vildt i Mellemøsten. Hvis ikke mindst jøderne skal kunne leve i fred i det Europa, der har voldt dem så mange kvaler, kræver det for det første en masse efterretningsvirksomhed. For det andet en stor mængde overvågning og kontrol. Og for det tredje en form for moralsk oprustning, hvor alle, der bekender sig til det liberale demokrati, på det skarpeste tager afstand fra enhver form for antisemitisme.

I Danmark skal vi nok klare skærene. Men det må vække bekymring, at det britiske socialdemokrati tilsyneladende ledes af en uforbederlig antisemit – og at en forbavsende stor del af de menige medlemmer ikke vil lægge afstand til dette.

Antisemitismen er et af de mørkeste kapitler af Europas historie. Derfor er det mere end paradoksalt, at en grundforvirret 'humanisme' nu er årsagen til, at den vender tilbage.