Indtil for kort tid siden kunne Mette Frederiksen gå på vandet.
En folkelig popularitet nærmest uden historisk sidestykke og en velorkestreret selviscenesættelse som hele Danmarks omsorgsfulde moder og coronakriger gjorde, at end ikke de argeste politiske modstandere orkede at tage kampen op med den skræmmende overmagt.
Den var ligesom tabt på forhånd; man behøvede bare se på meningsmålingerne, der alle spåede en lammende afklapsning til den opposition, der reelt ikke havde andet valg end at give den som artige statister i regeringens forestilling.
Men noget synes at have ændret sig.
Statsministerens overtag er – om ikke helt forsvundet – så i hvert fald nu faldet til et mere normalt leje. Hun er ikke længere urørlig. Og det giver oppositionen blod på tanden.
Tilsyneladende ved hun det godt selv. Fredagens coronapressemøde var i høj grad et forsøg fra hendes side på at puste nyt liv i den folkelige opbakning, hun nød så godt af i forårsmånederne, hvor hun formåede at skabe en stemning af sammenhold i befolkningen.
Karakteristisk var det således, hvordan statsministeren på pressemødet solede sig i DR-programmet 'Fællessang – hver for sig'. Et program der vel på mange måder var udkrystalliseringen af forårets folkelige gejst i kampen mod corona.
Det kan selvfølgelig ikke helt afvises, at der stadig er et vist marked for altan-fællessang. Men jeg tør godt garantere, at det er skrumpet ganske gevaldigt siden marts og april.
Magien er nemlig væk. Danskerne retter ikke længere ukritisk ind, når statsministeren toner frem. Covid-19-restriktioner hænger danskerne langt ud af halsen. Måske især fordi det ikke er lykkedes for regeringen at bortviske indtrykket af vilkårlighed og mavefornemmelsesbeslutninger.
Spørgsmålet er så, hvad dén nye virkelighed betyder for regeringens styrke rent politisk. Vi fik det første fingerpeg for et par dage siden i form af en dramatisk Megafon-måling, som spåede dødt løb mellem rød og blå blok samt en markant tilbagegang for Socialdemokratiet – sammenlignet med de højeste målinger i forsommeren et minus på hele syv procentpoint.
Man skal selvfølgelig altid være varsom med at læse for definitive konklusioner ind i blot én enkelt måling, men bekræftes tendensen i de kommende uger, oplever vi lige nu en vaskeægte gamechanger, hvor dansk politik er tilbage i mere normale tilstande.
Det indebærer også, at de andre partier nu begynder at turde væsentligt mere end i foråret. Det er ikke længere så farligt at udfordre regeringens linje. I foråret blev dét nærmest set som landsskadelig virksomhed.
Vi så det nye mod udfoldet så sent som i fredags, hvor en række blå partier tordnede mod regeringens linje og blandt andet talte om 'overreaktion'. Og se blot, hvad Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen sagde:
»Regeringen er ved at miste kontrollen med corona. Test, opsporing og inddæmning halter. Restriktioner meldes ud i øst og vest. Erhvervslivet bløder, og Folketinget holdes ud i strakt arm. Det går ikke.«
Så langt ville Ellemann aldrig være sluppet af sted med at gå for bare få måneder siden. Nu er det anderledes. Og selvfølgelig udnytter oppositionen de sprækker og den usikkerhed, den sporer hos regeringen.
Det store spørgsmål er selvfølgelig nu, om det vil lykkes Mette Frederiksen at genvinde den ubetingede opbakning fra danskerne – eller om skepsis bare vokser.
Sker det sidste, kan det komme til at gå meget hurtigt tilbage for Mette Frederiksen. Faktisk lige så hurtigt, som det gik op. Og så er spillet igen HELT åbent i dansk politik.
