Psykolog: Skal du vælge skilsmissen?

Nogle beslutninger kan være umådeligt svære. Vi står alle en gang imellem i situationer, hvor vi er nødt til at overveje spørgsmål, som har store konsekvenser for vores liv.

Skal man sige op på jobbet, eller skal man blive? Skal man vælge skilsmissen, eller skal man blive og få tingene til at fungere? Den slags spørgsmål kan virke nærmest helt umulige, og de kan virke uoverskuelige at tage stilling til.

Som psykolog møder jeg hver dag mennesker, der er kørt helt fast i overvejelserne og har behov for hjælp til at tage en beslutning.

Der kan være gode grunde til at søge professionel hjælp – men som psykolog er jeg ikke en rådgiver, der skal pege på det rigtige valg. Hos psykologen handler det snarere om at blive i stand til selv at træffe valget. Det handler om at opdage, at vi altid har svaret gemt et sted dybt inde i os selv.

Den indsigt kan man komme frem til på mange måder. Psykologens værktøjskasse er fuld af teknikker, men de behøver ikke nødvendigvis at være særlig komplicerede.

En af de øvelser, som fungerer rigtig godt, virker måske overraskende simpel, men jeg vil alligevel gerne dele den her, fordi den hjælper med noget, som er ekstremt vanskeligt for mange mennesker: at se på sig selv fra et mere neutralt perspektiv. Det er meget naturligt, at det er svært – især hvis du bare får at vide, at du skal prøve at træde et skridt tilbage og 'se dig selv lidt mere udefra'.

Øvelsen gør det lettere. Den handler kort fortalt om, at du skal forestille dig, hvad dit ældre 'jeg' ville råde dig til i den situation, du står over for. Altså, hvad ville en 80-årig udgave af dig selv sige om livets dilemmaer?

Det er vigtigt at leve sig ind i øvelsen. Jeg beder derfor altid folk om at visualisere den gamle person. Hvordan ser han/hun ud? Hvilket tøj har hun på? Hvordan lyder hendes stemme? Hvordan ser ansigtet ud? Hvordan er hendes energi og fremtoning?

Vi bruger fantasien til at tegne billedet af et gammelt, livsklogt menneske, der udstråler al den erfaring, dybe ro og indsigt, som er akkumuleret igennem et langt liv fuldt af glæder og sorger. Den gamle udgave af dig selv er én, du kan se op til. En person, der hviler i sig selv og har en vis autoritet, men som er smilende og kærlig. Hvad ville dét menneske sige til dig?

Lad os sige, at jeg har en kvindelig klient, som er midt i 30'erne og arbejder i en stor prestigefyldt virksomhed. Karrieren kører bare, og hun har i mange år levet på arbejdets præmisser. Status, indflydelse, rang og titel betyder alt i hendes verden og sætter dagsordenen for hendes liv.

Tilværelsen er én stor konkurrence om at præstere – men på det seneste er filmen begyndt at knække. Presset er vokset, og stresssymptomerne begynder at vise sig. Hjertebanken, tankemylder, søvnproblemer. Er det tegn på, at hun skal lære at håndtere situationen bedre? Eller skal hun trappe ud af sit travle liv?

Det er et utrolig svært dilemma, fordi der er så meget identitet forbundet med hendes arbejde – at sige op vil betyde en gigantisk livsforandring. Hvordan tager man sådan en beslutning?

Jeg har set mange variationer over dette tema, og min erfaring er, at øvelsen med det gamle 'jeg' er meget effektfuld. Den unge stressede kvinde får mulighed for at se på sig selv fra et andet perspektiv, når hun ser gennem den 80-årige dames livserfarne øjne.

Hun forestiller sig, at de sidder på en bænk sammen. Hun tager den gamle dame i hånden og spørger 'hvad skal jeg dog gøre?'. Og så lytter hun bare. Hun lytter til den 80-åriges råd – selvom det selvfølgelig er et sted i hende selv, der taler. Det er her, de sande værdier kommer frem. Det har aldrig noget at gøre med prestige og karriere, udseende eller penge.

Det er livsglæde, det er relationer, at være sund og rask, at have det sjovt, at have frihed og at være ubekymret om andres mening.

Når vi står foran vanskelige beslutninger, kan det derfor være en hjælp med sådan en øvelse – for selvom vi måske ikke lige kan se det, så går vi næsten altid rundt og bærer på svaret inde i os selv.

Læs mere om Neela og hendes praksis HER.