Er der en sammenhæng mellem det stigende antal stressramte mennesker og vores gængse opfattelser af, hvad succes er?

Stress er et kæmpe samfundsproblem i dag, og for at komme det til livs, vil jeg vove at påstå, at det formentlig er nødvendigt at ændre nogle grundlæggende forestillinger om, hvad det gode og succesfulde liv indebærer.

Hvem er den mest succesfulde af følgende to personligheder?

På den ene side har vi Mikkel, som elsker rutinerne i sit forudsigelige liv. Han har ikke noget ønske om at stige i graderne på sit job, og han har ikke behov for at rejse ud og se mere af verden, men vil hellere bare være sammen med familien og nyde hverdagens små glæder.

På den anden side har vi Anna, som brænder for at udvikle sig konstant. Hun drøner op ad karrierestigen og tjener mange penge. Hun er altid sulten efter nye udfordringer og eventyr og er altid på udkig efter det næste job med stadig højere løn og mere prestige.

Anna rammer nok bedst den gængse opfattelse af succes, som typisk er noget, vi forbinder med prestigefyldte titler, energisk fremadstræben og frem for alt: masser af penge.

Men samtidig vil jeg påstå, at den opfattelse kan have meget negative konsekvenser. Når vi hylder et ideal om, at ekstraordinære præstationer er et kriterium for succes, så godtager vi også en tanke om, at den, der ikke stræber efter stjernerne, er mindre succesfuld – måske endda en fiasko?

I min praksis som psykolog møder jeg igen og igen mennesker, der går ned på grund af forestillinger om succes – og især handler det om, hvordan andre ser én.

Neela Maria Sris, privatpraktiserende psykolog. Vis mere

Jeg møder mennesker, der føler sig utilstrækkelige, fordi de ikke lever op til idéen om det succesfulde liv. Det kan være en stor psykisk belastning, hvis man føler, at man ikke er succesfuld i de andres øjne.

Hvis man for eksempel er arbejdsløs, er det som regel ikke bekymringer over huslejen og madbudgettet, som fylder. Det værste for en ledig er ofte frygten for at skulle fortælle andre, at man ikke har et arbejde – fordi mange derved føler sig stemplet som fiasko.

Selvom det måske kun drejer sig om et par måneder som ledig, så er det for mange skamfuldt og pinligt at fortælle om det.

Idéen om succes kan både medføre destruktive og negative tanker hos dem, der føler, at de ikke kan leve op til succesidealet – og det kan medføre stress hos dem, der 'går efter guldet.' Som selvstændig har jeg interesseret mig for iværksætteres historier, og jeg har hørt en del beretninger om de såkaldte succesfulde iværksættere.

De beundres som forbilleder, og der bliver heppet på dem i stor stil. Men ofte involverer historierne også voldsomme episoder med psykiske nedbrud og i nogle tilfælde indlæggelse på psykiatrisk skadestue.

Vil vi gerne hylde den form for 'succes,' som har en så markant bagside af medaljen?

Stress kan komme i alle mulige sammenhænge, hvor de krav man møder overstiger ens kompetencer. Én ting er, hvis man er havnet i en svær situation, hvor ydre omstændigheder kræver en umenneskelig styrke for at få tingene til at hænge sammen.

Men noget andet er, når man er stresset på grund af en iver efter at løbe stærkere, end benene kan bære – når man tvinger sig selv til at præstere over evne i jagten på det 'succesfulde' liv.

Så længe vores begreb om succes er lig med flere penge og højere stillinger, så kan vi foretage nok så mange stressforebyggende indsatser i form af mindfulness og meditation, og hvad vi nu ellers har – uden at komme nogen vegne.

Det fungerer lidt ligesom at tage deodorant på i stedet for at gå i bad. Vi kommer ikke ind til problemets kerne.

I virkeligheden handler succes vel om, at man realiserer et ønsket mål. Min erfaring siger mig, at hvis man spørger folk, hvad de inderst inde anser for de højeste værdier i livet, så er det oftest ret jordbundne emner som familie, godt helbred og gode stunder med deres venner.

Når vi bliver bedt om at tænke os grundigt om, kan de fleste af os godt se, at det er her, guldet ligger begravet. Skal vi så ikke begynde at kalde den slags for bragende succeser?