I min praksis som psykolog oplever jeg tit klienter, der med dæmpet og ængstelig stemme fortæller mig, at de har en hemmelighed, som de aldrig har sagt til nogen.
Men ofte viser det sig at være noget, jeg har hørt masser af gange før – måske allerede flere gange samme dag. Det er ret tydeligt, at der er nogle fundamentale misforståelser i vores samfund om, hvad vi kan og ikke kan sige til hinanden.
Vi passer ekstra på ikke at blive syge, nu hvor det bliver efterår. Vi klæder os varmere og tager måske vitaminpiller for at styrke immunforsvaret.
Knap så meget opmærksomhed giver vi det, vi kunne kalde det psykiske immunforsvar. Og det undrer mig lidt – for vores trivsel er jo mindst lige så afhængig af, hvordan vi føler og tænker som af, hvor ofte vi bliver forkølede.
En 'modstandsdygtig' psyke afhænger af, at vi får støtte af vores omverden, og det kan vi kun få, hvis vi har mulighed for at tale åbent og ærligt om, hvordan vi har det. Men ofte glemmer vi dette – vi tillader ikke os selv den sårbarhed, der er nødvendig for at kunne tale frit om os selv.
At være sårbar betyder ikke at græde eller føle sig såret. Sårbarhed betyder her at stå ved ens følelser. At man tør være ærlig omkring, hvordan man har det. At man fortæller oprigtigt om, hvem man er, hvad man oplever i sin hverdag og om ens bekymringer og udfordringer.
Plads til sårbarhed er en vigtig forudsætning for det psykiske immunforsvar, fordi det betyder, at man kan få ro på sine tanker og følelser – for hvis man taler åbent om dem, vil man som regel opdage, at andre mennesker oplever det samme.
Tag for eksempel mandens seksuelle bekymringer: Skal man have lyst til sex hele tiden? Hvor lang tid varer et samleje normalt? Det er der mange misforståelser omkring – især på grund af, at der ikke bliver talt om det.
Man er skrækslagen for, at det bliver opdaget, hvem man i virkeligheden er – at man ikke er superman
Man kan gå rundt med en skamfuld følelse af at være unormal – men den forestilling ville blive godt og grundigt manet i jorden, hvis man talte om det med nogen. Man ser lettelsen i folks øjne, når man fortæller dem, hvor ofte det gennemsnitlige par har sex – og at det i snit tager cirka fem minutter.
Eller tag for eksempel topledere, som har opdyrket alle mulige forestillinger om, at de skal være den bedste til alting for at være gode nok. Deres strategi er typisk at arbejde hæmningsløst derudaf uden at mærke sig selv.
Men inderst inde kan der gemme sig et dårligt selvværd, hvor man er skrækslagen for, at det bliver opdaget, hvem man i virkeligheden er – at man ikke er superman, men at man bare knokler sig halvt ihjel for at det ser sådan ud udadtil.
Jeg har mødt mange i min praksis, der har denne frygt for at blive 'afsløret.' Men når man ikke tør fortælle åbent om, hvordan man har det, kommer man til at føle sig meget alene – og det vil utvivlsomt have en negativ påvirkning på selvværd og selvtillid, hvis man går med sine bekymringer alene.
Nogle gange spørger jeg mine klienter direkte, om de tror, andre omkring dem kunne have de samme tanker som dem selv. Svaret er altid og uden tøven et rungende 'NEJ – jeg er absolut den eneste – de andre har total tjek på sagerne og masser af overskud.
Jeg kan så bede dem lave et eksperiment, hvor de skal spørge nogle af de mennesker, der står dem nærmest, hvordan de har det i lignende situationer. Sådan en dataindsamling kan give noget perspektiv, fordi det pludselig bliver tydeligt, at mange af deres venner har det på samme måde.
Det virker paradoksalt, at vi har alle de her ideer om, hvordan vi skal være perfekte – men at de fleste i virkeligheden lever op til et andet billede: nemlig et menneske, som er skrækslagen for at blive opdaget, føler sig utilstrækkelig, higer umætteligt efter anerkendelse fra sin omverden – og som ender med at overanstrenge sig i et forsøg på at følge med i det vanvittige tempo, vi har sat for dagen.
Den bedste måde at opretholde et psykisk immunforsvar mod den slags er simpel i teorien, men måske svær i praksis: at blive bedre til at tale åbent og ærligt om, hvordan vi går og har det.
Læs mere om Neela og hendes praksis Encounter her.