Alle mennesker har værdier.

Vi har alle sammen grundlæggende holdninger til, hvordan man bør leve, og hvordan man bør være i bestemte situationer. Vores værdier definerer i høj grad, hvem vi er, men når de nu er så vigtige og betydningsfulde – hvorfor er det så ofte vanskeligt at leve op til dem?

I princippet bestemmer vi selv, hvilke værdier vi tilslutter os – men det bliver ofte ret tydeligt, at det er lettere sagt end gjort, når de grundlæggende værdier skal stå deres prøve i hverdagens dilemmaer.

Lad os sige, at din grundholdning er, at man ikke taler dårligt om andre mennesker. Men hvad så når en anden i selskabet bagtaler en fælles bekendt? Siger du noget til det?

Det kan være svært, for det kræver en konfrontation, som kan være ubehagelig. Det kan se ud på mange måder, men jo sværere dilemmaet er, jo længere er der typisk mellem teori og praksis.

Dybest set er det et spørgsmål om at turde at holde sit fokus skarpt og handle i overensstemmelse med det – også selv om det giver konfrontationer og vanskeligheder.

De fleste vil skrive under på, at alle mennesker skal behandles rimeligt og respektfuldt. Men mange kan samtidig nikke genkendende til situationer, hvor personer bliver ekskluderet fra et fællesskab – uden at nogen protesterer.

Forestil dig f.eks., at du er på en arbejdsplads, hvor en person bliver holdt udenfor – måske endda på lederens opfordring (ja, det sker faktisk). Hvordan forholder man sig så?

På papiret vil mange modsætte sig den åbenlyse uretfærdighed og sige fra over for eksklusion og mobning på arbejdspladsen. Men hvad hvis det betyder, at resten af gruppen vender sig mod dig? Hvis det betyder, at din chef vil se skævt til dig fremover? Tør du risikere den slags konsekvenser for at leve op til dine værdier?

De sværeste dilemmaer er dem, der involverer mennesker, som man har eller ønsker at have en god relation til.

Det kan være så svært at navigere i, at man hopper med på en historie, som gør situationen mere tålelig. Man kan føle sig tvunget til at vælge side, hvis man f.eks. har en relation til et par, som går fra hinanden.

Måske har man en grundholdning om, at man vil blande sig uden om konflikten, fordi det er klart, at begge parter har en del af ansvaret. Men hvad gør man, når den ene part forlanger, at man tager afstand fra den anden for at bevare venskabet?

I sådan et dilemma kan det være lettere at droppe det nuancerede blik og vælge side – men er det ikke et kompromis med ens værdier?

Som psykolog ser jeg af og til, hvordan mennesker kan havne et sted i deres liv, hvor de opdager, at de slet ikke lever i overensstemmelse med deres værdier længere. Det kan f.eks. være, når jeg taler med en stressbelastet person, og vi kigger nærmere på sammenhængen mellem vedkommendes fundamentale livsværdier og det faktisk levede liv.

Nogle gange kan det vise sig, at man er endt med at leve et liv, som helt har fjernet sig fra de ting, man egentlig ønskede at stå for. Det kan ramme som et kæmpe chok, hvis det går op for én, at ens arbejds- og familieliv i virkeligheden ser helt anderledes ud, end man havde ønsket og forestillet sig.

Også her er det et spørgsmål om at turde. Man må turde at ændre og måske skære noget fra.

Det kan skabe konflikt og konfrontation at leve op til ens værdier, og det kan have konsekvenser. Nogle gange kan det endda betyde, at man må give afkald på relationer. At hvile i sine værdier handler ikke om at sidde uforstyrret blandt venner og stryge hinanden med hårene og blive enige om alle de rigtige ting.

Det, der definerer vores karakter, er den måde, vi handler på, når vi møder helt almindelige udfordringer i hverdagen. Det er tit lettere at blande sig udenom eller vende det blinde øje til – eller give os selv alle mulige undskyldninger for ikke at reagere.

Det, der definerer os som mennesker, er ikke de værdier, vi taler om, når vi bliver spurgt – det er spørgsmålet om, hvordan vi handler, når det kommer til stykket. Det kræver mod at handle i tråd med sine værdier.

Læs meget mere om Neela Maria Sris og hendes psykologpraksis Encounter HER.